Har du allerede taget springet og tilmeldt dig en MBA hos Business Institute, eller er du på nippet til at gøre det? Som ekstra benefit ved tidlig tilmelding til dit MBA studie, sætter vi turbo på din evne til problemløsning gennem fire gratis Start Up Bootcamps. Sammen med andre kandidater arbejder du med konkrete ledelsesudfordringer fra din egen dagligdag.
Du kommer til at opleve workshops, som sætter fokus på praktisk problemløsning, der hele tiden er sat i forhold til din hverdag og dine udfordringer. Vi ønsker, at du allerede nu skal højne din interne værdi i virksomheden ved at kvalificere dig til at træffe endnu bedre beslutninger og til at føre dem ud i livet. Du bliver virksomhedens garant for fremsynet ledelse.
Læs mere om alle vores bootcamps i informationsarket, der kan hentes her på siden.
New Game – New Rules – New MBA’s
Klassiske ledelsesværktøjer og management-teorier forældes i øjeblikket lige så hurtigt som mobiltelefoner på det kinesiske marked; til gengæld vokser efterspørgslen markant på professionelle ledere, der kan udvikle og styre organisationer ind i den nye kaotiske fremtid.
Som leder er det derfor vigtigt både at have en forståelse for strategi, ledelse og radikale forandringer. Dit uddannelsesforløb fungerer i klassisk forstand således, at du år 1 bliver introduceret til vores tre ledelsesdiscipliner. År 2 giver dig så mulighed for fordybelse i de enkelte retninger. Valget af retning bør tage afsæt i både din aktuelle, men også forventede, fremtidige ledelsesrolle.
Uanset hvilken retning, du vælger, så får du adgang til vores læringsplatform, Useful Learning, der er designet til at give dig fremdrift i dit uddannelsesforløb. Du får adgang til tidsoptimerende videoer, opsummeringer m.m., der alle har til formål at klæde dig bedst muligt på til en akademisk uddannelse.
En Full Blown MBA i dit tempo
Verden er uforudsigelig. Det tager vi højde for! Vores MBA giver dig uvurderlige kompetencer til at navigere i paradokser, men det er afgørende for os (og for din læring), at det foregår i et tempo, der tager højde for uforudsigelighederne i dit liv.
Det betyder helt konkret, at du har mulighed for at designe MBA’en, så den til enhver tid passer til din situation.
MBA’en tager som udgangspunkt to år at gennemføre, men du kan med ro i sindet forlænge den helt op til seks år – og det vil altid være med udgangspunkt i praksisnære perspektiver, der giver dig anvendelig viden fra dag ét.
Vores ambition er at skabe visionære ledere, der lærer netop det, de behøver, for at skille sig ud fra mængden, tage ansvar og sætte en ny dagsorden. Det er et markant brud med et uddannelsessystem, som i generationer har forsøgt at gøre ledere ens – og derfor er det essentielt, at sammensætningen af din MBA passer til dine behov og dit tempo.
Det kalder vi Useful Education.
MBA retning
MBA retning
MBA retning