Alle taler om bitcoins, kryptovalutaer og på det seneste også Initial Coin Offerings, ICOs, som næsten ingen forstår. Kineserne vil forbyde det, og de etablerede banker der gav os finanskrisen fortæller, at det er svindel, spekulation og tulipanbobler; direktør i Nationalbanken Hugo Frey Jensen fastslår, at kryptovalutaer aldrig nogen sinde vil vinde bredt indpas og at danske forbrugere skal holde sig væk – de har Dankortet og det er al den kryptovaluta, de behøver!

Men måske er det ikke så enkelt, som det finansielle establishment gerne vil gøre det til. Benoit Legrand, der er øverst-ansvarlig for innovation i den hollandske bank ING, tror, at kryptovalutaer vil være en del af klodens finansielle system om 10 år, og den tidligere chef for Barclays, Anthony Jenkins, der nu arbejder med kryptovalutaer, mener, at omkostningerne og friktionen i klodens finanssystem vil kunne reduceres drastisk, hvis vi får en fælles digital valuta.  

Interessen for bitcoins og kryptoøkonomi er eksploderet inden for de seneste 12 måneder. For et år siden var prisen for bitcoins 1000 dollars, ved juletid var den på 20.000 dollars og er i skrivende stund faldet til 6.000 dollars. En af verdens førende eksperter i kryptoøkonomi Dinis Guarda understreger, at vi lige nu er vidne til den første spæde start på en digitalisering af verdensøkonomien; vi ved endnu ikke hvordan slutresultatet bliver, men vi ved, at det nuværende system er udtjent og skal laves om. Bradley Garlinghouse, direktøren for Ripple, der er en ung kryptobaseret betalingsservice for internationale banker, fortalte på en konference i Singapore for nyligt, at hvis en virksomhed ville overføre penge til New York, var den hurtigste metode at hæve pengene i en kontantautomat og tage en flyver til New York.

Bitcoin var den første kryptovaluta, der bygger på blockchain-teknologien. Det er en helt ny infrastruktur, hvor alle oplysninger samles i én fælles distribueret database, der konstant opdateres og som alle involverede har fuld adgang til. Man kan stole på oplysningerne i en blockchain og behøver derfor ingen mellemmænd. Det er dårlige nyheder for hele den etablerede finansielle sektor, som i dag står for verdens betalingsformidling. De er i fare for at blive overflødiggjort. Via blockchain kan virksomheder og almindelige forbrugere nemlig gratis og øjeblikkeligt overføre bitcoins direkte til hinanden – eller nogle af de andre godt 1500 kryptovalutaer som eksisterer. For der er masser, og der kommer hele tiden nye til.

Det sker typisk i forbindelse med en Initial Coin Offering, der kan sammenlignes med en form for børsemission – blot af penge. Sidste år hentede 600 blockchain-startups omkring 3,5 milliarder dollars gennem Initial Coin Offerings. Et eksempel på én af de største ICOs i 2017 er FileCoin. Virksomheden bagved Protocol Labs vil med sin nye blockchain-protokol gøre det muligt for verdens 3,2 milliarder internetbrugere at sælge deres overflødig lagerkapacitet til andre – og de vil blive betalt i den nye kryptovaluta. Folk der vil købe mere lagerplads skal derfor først veksle almindelige penge til FileCoins. De tidlige investorerne i FileCoins vil med andre ord få del i den værdiskabelse, som skabes, når uudnyttet lagerplads bringes i spil. Principielt ligner det Airbnb blot for ledig disk-plads, og fremtidig succes afspejler sig i kryptokursen. Filecoins hentede imponerende 257 millioner dollars – det er over 1,5 milliard kroner. Men det vil formentlig blive overgået i 2018 af den russiske messenger-app Telegram, som forbereder en ICO, der skal indbringe 1,2 milliarder dollars – eller 7,2 milliarder kroner, som skal bruges til at etablere en ny betalingstjeneste for Telegrams 180 millioner månedlige brugere.  Og hver eneste dag kommer der nye kryptovalutaer til. Senest meldte Kodak sig ind i køen med en kommende lancering af den nye valuta KodakCoin, der skal være afregningsenheden i et nyt blockchain-baseret netværk, der garanterer copyright og betaling til professionelle fotografers arbejde.

Lige nu oplever vi en næsten total afvisning af kryptoøkonomien fra beslutningstagere, som næppe forstår, hvad de afviser.

Den britiske sangerinde Imogen Heap har som den første kunstner lagt sin musik Tiny Human på en blockchain, så hver gang en fan downloader hendes musik, bliver pengene øjeblikkeligt fordelt mellem alle interessenter, pladeselskab, musikere som har hjulpet etc. Den nye afregningsmodel som Imogen Heap har skabt er placeret på Etherium platformen, som er nummer to på listen over kryptovalutaer efter bitcoins. Det er altså ikke blot et spørgsmål om´, hvorvidt man tror på bitcoins og kryptovalutaer generelt. Der er tale om, at unge opstartsvirksomheder er i færd med at skabe helt nye forretningsmodeller i et kryptoøkonomisk univers. Det som Imogen Heap laver med sin musik på toppen af en kryptovaluta, kan man ikke lave med Dankortet, Hugo Frey Jensen!

Lige nu oplever vi en næsten total afvisning af kryptoøkonomien fra beslutningstagere, som næppe forstår, hvad de afviser. Det er en forkert tilgang til en verden i forandring. Vi behøver erhvervsledere, som er åbne over for nye muligheder – selv Kodak har nu erkendt det. Hvis vi afskærer os fra at udforske nye teknologier og tanker før de for alvor er begyndt, sætter vi os uden for indflydelse. Lige nu er der hver eneste dag en ung virksomhed, som tester kryptovalutaernes potentiale, og reaktionen i dansk erhvervsliv må ikke være selvtilfredse erhvervsledere, der med korslagte arme vrisser ”det tror vi ikke på”.