»Man må godt begå fejl, for dem lærer vi af,« prædiker jeg og andre ledere højt og helligt for vores medarbejdere. Med de ord ønsker vi at fostre innovationsglæde, kreativitet og mod i vores organisationer. Men ordene kan resultere i det stik modsatte. Hvorfor? Jo, svaret ligger i ordet »fejl«.

En dag blev jeg ringet op af en ung kvinde, som ønskede at tage en lederuddannelse. Samtalen udviklede sig dog i en helt anden retning, og vi begyndte at tale om hendes generelle problemstillinger som leder. Hun sagde blandt andet: »Mine medarbejdere stejler, når jeg siger, at de ikke skal være bange for at komme til mig, når de har begået fejl. Vi skal jo lære af vores fejl og endelig også lade andre lære af dem«.

Pludselig gik det op for mig, hvor forfærdeligt et ord »fejl« er. Fejl får mig til at tænke på bøvl, skældud og frygten for at gøre noget forkert. Desværre er jeg selv skyldig i at have brugt ordet overfor mit team.

Men nu forstår jeg, hvorfor så mange medarbejdere sætter hælene i, og hvorfor så mange forandringsprocesser går i vasken – for hvem har lyst til at begå fejl eller til at blive til en afvigelse i en kvalitetssikringsrapport?

Fejl er et fortidsord. Ordet hører til i det forrige årtusinde, hvor mekanikeren stak hovedet ned i motoren på en Ford T og konstaterede, at den ikke virkede. Men det giver ingen mening at benytte det samme ord om de menneskelige handlinger og processer, som vi i dag har med at gøre. Vi står i en ekstremt foranderlig verden, hvor vi hele tiden skal genopfinde eller radikalt ændre vores tilgang til processer og problemstillinger for at løse morgendagens udfordringer. Det kræver medarbejdere, som tør at gå planken ud og at træde ved siden af; vi har altså brug for en ny måde at tænke på.

Jeg har ikke nogen mirakelløsning, men jeg tror på ordets kraft. Måske kan vi nå langt, hvis vi undgår ordet fejl, og i stedet taler om læringsprocesser. Det fik mig til at tænke på det engelske ord mistake. Her kunne det måske hjælpe at ændre det til must takes – altså skridt, som er nødvendige at tage for at lære, udforske og udfordre. Det vil sige, at der ikke findes fejltrin, men kun skridt, der alle vil være med til at udvikle mennesker og organisationer positivt.

Retorik er en ældgammel kunst, som de gamle grækere gjorde til videnskab, og det er der måske en grund til. For et enkelt ord kan ændre vores opfattelse af verden og os selv.

Så hurra for vores ’must takes’ – jeg håber, at mine medarbejdere vil lave mange af dem.