Den såkaldte ”millennium generation” giver erhvervslivet grå hår i hovedet. Masser af grå hår. Vi taler om de unge, der er født mellem 1980 og 2000 også beskrevet som de 18 til 35-årige. De kaldes også generation Y, fordi de efterfølger generation X, der blev født i 60’erne og 70’erne af the baby boomers eller 68-generationen, der var den store efterkrigsgeneration.

The millenniums opfører sig på alle måder anderledes end sine forgængere, og i særdeleshed den ældre generation i direktions- og bestyrelseslokalerne. Det er svært at fatte, at de to grupper er borgere i det samme samfund.

De 18 til 35-årige er født med en mobil i hånden, de er biproduktet af overbeskyttende forældre, som aldrig har tvunget dem til at arbejde med noget de ikke bryder sig om og som køber lejligheder til dem, når de skal studere. I USA er de også blevet kaldt the boomerang-kids, fordi en stor del af de unge, som forlod forældrene for at studere, hurtigt vendte hjem igen, da de opdagede hvor hårdt det var at stå på egne ben. De er den generation, der er den bedst uddannede nogensinde. Næsten ingen har gjort tjeneste i militæret, de tror ikke på gud konge og fædreland og er vanvittigt selvoptaget. De er vokset op med reality shows, hvor det ikke handler om fællesskabet men om at varetage sin egen udvikling. Halvdelen af dem kommer fra skilsmissehjem og de har taget ved lære af forældrene og gifter sig nødigt og venter med at få børn så længe som muligt. De har tilsyneladende valgt aldrig at blive voksne. Til gengæld er de åbne og tolerante, de har lært selv at rydde op efter sig på restauranten, de sorterer deres affald, de er miljøbevidste og knytter sig sammen i netværk. De er dybt afhængig af deres smartphones, som de rører ved 200 gange om dagen. Samtidig er de verdenshistoriens største generation, der i 2020 vil udgøre halvdelen af arbejdsstyrken i verden.

Alt dette her bekymrer mange virksomhedsledere med god grund. Når det 21. århundredes ungdom søger job, er deres primære fokus, hvad virksomheden kan gøre for dem – ikke omvendt. Det kan godt være en angst-provokerende oplevelse for en ældre chef, som er vant til at være i kontrol. En amerikansk analyse viste, at millenniums mente, at de burde forfremmes hvert andet år. For dem handler en ansættelse ikke så meget om løn men om personlig udvikling, hvilket gør det ulig sværere, når man føler man har ret til at lede og fordele arbejde.

Hvor tidligere generationer har været opdraget til pligt, og derfor kunne arbejde, når lysten manglede, holder de unge i dag op med at gøre indsats, når motivationen svigter; og  det gør den, når de unge ikke længere kan se nogen personlig mening i jobbet.

Ser vi på the millenniums rolle som forbrugere, er intet heller, som det var. De vil i modsætning til tidligere generationer ikke binde sig til store investeringer som køb af ejerbolig eller bil, hvilket ikke er så mærkeligt. I deres korte liv har de oplevet to globale økonomiske kriser i henholdsvis 2001 og 2008, og i store dele af verden er ungdomsarbejdsløsheden høj. Det har skabt en generation, som ønsker at stå frit og fleksibelt i forhold til fremtiden. Tidligere generationer kunne se ind i fremtiden og planlægge langsigtet, det kan the millenniums ikke.

Og hvordan får man lige de nye unges opmærksomhed? Tidligere kunne virksomhederne annoncere og reklamere for deres produkter og ydelser. Det kan de ikke længere. Den nye generation læser simpelt hen ikke reklamer og tror i særdeleshed ikke på dem. De har deres egne kanaler på de sociale medier, som endnu engang giver de unge magten over erhvervslivet.

Det er alt dette, som driver ældre erhvervsledere til vanvid. De har opbygget et forbrugsmønster, et arbejdsmarked og et kommunikationsapparat, som nu bliver afvist af de unge, lige op og ned!

Hvis de unge ikke vil købe ejerbolig eller biler, så skaf dem nogle lejeboliger og giv dem kørelejlighed. Se hvordan Uber og AirBnB buldrer frem.

Hvad skal de gøre?

De skal gøre det, som virksomheder altid har gjort. De skal forstå deres kunder og medarbejdere og indrette sig derefter. Få har forstået the millenniums bedre end Starbucks, der nærmest er blevet gjort synonym med kaffe for den nye generation. Her er de villige til at lægge uhyrlige summer for en caffe latte med wifi; for Starbucks har lært at tale #deungessprog.

Hvis de unge ikke vil købe ejerbolig eller biler, så skaf dem nogle lejeboliger og giv dem kørelejlighed! Se hvordan Uber og AirBnB buldrer frem. De unge har blot andre statussymboler end villa og volvo, men de vil gerne bruge penge, hvilket har gjort Apple med verdens dyreste produkter til verdens rigeste virksomhed. Thank you millenniums!

Men hvad så med deres behov for konstant at blive motiverede og udvikle sig på arbejdspladsen? Det har Google også tænkt på. Virksomhedens HR afdeling – People Operation – har udviklet sofistikerede algoritmer, som nøje følger hver enkelt medarbejder og hele tiden har nye udfordringer i pipelinen, når den unge selvoptagede medarbejder føler, at hun er ved at gå i stå.

Så ærligt talt, hold op med piberiet i bestyrelseslokalet, begynd at forstå de unge og tag initiativet tilbage!