De kinesiske universiteter sender hvert år millioner af nye kandidater ud på arbejdsmarkedet. De har alle været underkastet et skarpt filtersystem af eksaminer, hvor kun de bedste analytiske hjerner slipper igennem. 9 ud af 10 universitetsstuderende i Kina er nærsynede og går med briller på grund af den endeløse læsning. Alligevel kan halvdelen af kandidaterne på trods af deres intelligens ikke finde arbejde; de har ikke de egenskaber, som internationale virksomheder efterlyser.

Det fortalte undervisningseksperten Jiang Xuequin for nyligt i et interview i forbindelse med udgivelsen af hans bog ”Creative China”. Jiang er canadisk-kineser, uddannet fra Yale men underviser i dag på en af Beijings topskoler.

Det kinesiske uddannelsessystem bygger på kontrol og indlæring, hvilket er årsagen til at kinesiske elever scorer verdens højeste karakterer i internationale tests. Det skræmmer den vestlige verden. Hvis de vestlige elever ikke kan følge med kineserne i matematik og læsning, så frygter de at blive udkonkurreret

Men det skal de nu ikke være så bange for, siger Jiang. For de kinesiske skoler udvikler nemlig ikke elevernes empati eller evne til selvstændig tænkning, og det er en grundlæggende nødvendighed for fremtidens iværksættere, designere og ledere.

Det er synd at sige, at Danmark har samme stramme eksamenssystem som Kina. Herhjemme lukkes næsten alle igennem. Alligevel er vores undervisningssystem ramt af den kinesiske syge.

Vi har ingen problemer med at uddanne og finde dygtige chefer, der kan administrere vores tusindvis af private virksomheder og offentlige institutioner. Men vi har som kineserne svært ved at uddanne de entreprenører og iværksættere, som  kan skabe væksten i det 21. århundredes globale økonomi.

Vi uddanner som kineserne vore unge ledere til at udfolde sig inden for det eksisterende erhvervsliv, altså inden for det kendte paradigme, hvor vi bagefter kan teste dem. Vi udvikler dem ikke et at lave om og lave nyt! Det kan vi aflæse på væksten i Danmarks bruttonationalprodukt; siden finanskrisen har kurven været helt lige, ingen hjerteslag, intet livstegn.

Men nu kommer det interessante. Der er en gruppe mennesker, som hverken det etablerede kinesiske og danske uddannelsessystem er gearet til at uddanne: det er de ordblinde! De bliver ikke nærsynede af for meget læsning og de har ikke læst stabler af management litteratur. Betyder det så, at de ikke gør det godt i erhvervslivet? Tværtimod, de gør det fremragende. Langt bedre end de nærsynede eksamens-atleter.

Professor Julie Logan fra Cass Business School i London har forsket i sammenhængen mellem ordblindhed og iværksættere, og hun har afsløret, at 20 pct. af de mest succesfulde iværksættere i U.K. udmærker sig ved at være ordblinde og i USA er tallet over en tredjedel.  Mest kendt er sir Richard Branson fra Virgin, men også børsmægleren Charles Swab er ordblind, ligesom Henry Ford var det. 

Generelt er hvert 10. barn ordblind, så ordblinde bliver altså 2-3 gange så ofte iværksættere som normalt læsende. Men ordblinde udmærker sig også overfor læsende iværksættere: De er oftere serielle entreprenører og de ansætte flere mennesker end gennemsnittet!

Og det er jo lige præcist det Danmark har brug for! Vi behøver desperat flere nye virksomheder og flere arbejdspladser.

Nu vil jeg vil ikke gå så vidt som at sige, at vi skal løse erhvervslivets innovations-underskud, ved at undlade at lære de unge at læse. Jeg tror ikke, at det er selve ordblindheden, som gør de ordblinde til mere succesfulde entreprenører. At de ikke kan læse, betyder alene, at de er nødt til at udvikle andre sider af deres personlighed. Som professor Logan fremhæver: De ordblinde lærer at læse andre mennesker, de vænner sig til at håndtere modstand, de fordyber sig ikke i detaljer men bevarer overblikket, de bliver bedre kommunikatører og den manglende læsefærdighed skærper ambitionsniveauet for at vise, de godt kan.

Præcist de egenskaber Jiang efterlyser i Kina.

De ordblinde udstiller med andre ord manglerne i de eksisterende management uddannelser og viser hvilken vej vi skal gå. Vi vil naturligvis fortsat have brug for at uddanne brillante administratorer til at håndtere den daglige drift af vore organisationer, men vi har ikke råd til fortsat at lade det ske på bekostning af skaberkraft. Det er på høje tid , at vi radikalt ændrer vor måde at uddanne fremtidens ledere.

Vi har brug for unge mennesker, som ikke er lukket inde i en etableret akademisk boks men kan bryde rammer. Og vi er som læreanstalter nødt til at stille de studerende over for præcist de samme krav som de ordblinde stilles over for: at kunne sætte sig igennem, at skabe nye mål og finde nye løsninger, som ikke står i bøgerne.