En erhvervsleder sagde forleden med et dybt suk, at han havde måttet indstille sin strategiproces. Hvordan skulle han kunne lægge en ny strategi, når han ikke anede, hvor hans virksomhed og marked, hvor den stod lige nu, langt mindre hvor den skulle hen efter krisen?

Manden har en pointe. I øjeblikket arbejder private og offentlige organisationer stort set kun med dag-til-dag problemer. Vi befinder os i en overgangsfase, hvor gængse spilleregler er sat ud af kraft, uden at vi kender de nye regler.

Er det da så vigtigt at tage fat på de nye spilleregler lige nu? Ja, det haster. Når krisen er ovre, skal vi nemlig lede vore private og offentlige virksomheder på en helt ny måde. Vi kan ikke genindføre det 20. århundredes ledelsesfilosofi i en post-corona-virkelighed. Se på demonstrationerne i alverdens storbyer, se på klimaet, se hvordan etablerede virksomheder i 10 år er blevet disruptet, og hvordan globaliseringen blev klædt af til skindet, da covid-19 gik viralt i begyndelsen af 2020.

Alle de ledelsesmodeller, vi udviklede under industrialderen, vil i det 21. århundrede blive sat under pres af radikale sociale forandringer, urbanisering, befolkningsvækst, klimakrise og nye teknologier. Og alle de centrale beslutninger, som offentlige og private ledere skal træffe i fremtiden, vil derfor blive gennemsyret af kravet om bæredygtighed.

Bæredygtighed er ikke kun klima, det er det samlede kompleks af liv og forretning, som finder sted på vor klode.

Hele kloden er principilt enige om behovet for en ny bæredygtighed, hvilket tydeligst er formuleret i De forenede Nationers 17 udviklingsmål. Ingen er reelt uenige. Bæredygtighed er ikke kun klima, det er det samlede kompleks af liv og forretning, som finder sted på vor klode.

Vi vil se fremkomsten af nye værdikæder – vi har set svaghederne af de gamle under coronakrisen. Vi vil se nye samarbejdsformer på tværs af virksomheder, det enkelte menneske og offentlige institutioner. Klodens klima og biologiske diversitet er blevet ødelagt inden for lovgivningens rammer på grund af økonomiske modeller, der har bevist deres mangel på holdbarhed. Hele det juridiske univers er under forandring – finanssektoren får efter sigende en ny regel hver 17. minut – og i mange tilfælde er lovgivningen håbløst bagud i forhold menneskets generelle udvikling. Kloden har aldrig prøvet at være hjemsted for 8 milliarder foretagsomme mennesker.

Hele denne udvikling lægger begrænsninger på, hvad virksomheder og samfund kan slippe afsted med. I 100 år har vi kunnet brænde klodens kul og olie af i et kæmpe bål, rydde skovene og reducere dyrelivet og samle formuerne på ganske få hænder. Det stopper nu. For mange virksomheder indebærer det enorme risici; de skal lave sig selv om, hvis de vil overleve.

I princippet gælder det også for vort eget samfund – dansk velstand er ikke en naturlov. Men kravet til bæredygtighed over en bred front indebærer heldigvis lige så mange muligheder som risici. Vi har inden for det seneste halve år set, hvordan værdien af et selskab som Zoom har overhalet børsværdien af de fire største luftfartselskaber i verden. Zooms teknologi betyder, at mennesker kan mødes på tværs af landegrænser langt mere bæredygtig i forhold til pandemier og afbrænding af fossilt brændstof end traditionel luftfart.

Vi er kun meget langsomt begyndt at uddanne de nye ledere og innovatorer, som skal skabe det nye univers efter covid-19

Vi har kun kradset i overfladen af den fremtidige bæredygtige økonomi, og vi er kun meget langsomt begyndt at uddanne de nye ledere og innovatorer, som skal skabe det nye univers efter covid-19. Pludselig er krisen ovre, og så står vi med et lederskab, som ikke aner hvordan det er at lede i den nye virkelighed. Mange af de ledere, vi har i dag, vil skulle lære at gentænke deres lederskab på den nye spilleplade, som fordrer en helt anderledes holistisk tilgang.

Hvis man er vant til at styre efter en bundlinje i kvartalsregnskaber, kan det være svært at forvandle nye irriterende krav om bæredygtighed til konkurrencemæssige fordele. Vi skal kunne håndtere en helt anderledes forretningslogik og operere i en global økonomi, som med et engelsk udtryk er blevet ”re-wired”.

Kernen i alt dette er ’bæredygtigt lederskab’, defineret som evnen til at konvertere den mur af vanskeligheder skabt i det 20. århundrede til konkurrencemæssige fordele i det nye samfund som vokser ud af coronakrisen. Det er ikke en trist og irriterende ting – det er en chance for igen at få greb om en udvikling, som er løbet løbsk.