Eventyrrejser og læringsrejser
Victoria er en eventyrer, som har set verden. Victoria har på egen krop oplevet, at verden er stor, foranderlig og fyldt med muligheder. Noget af det, som bedst karakteriserer en eventyrer er, at deres lyst til at udforske, lære nyt og opleve, er umættelig. Dette kan i sandhed siges om Victoria. Lysten til læring, at gribe nye muligheder, og tage chancer er præcis dét, som har drevet hende frem. De to år som studerende i Leadership Psychology er blot én af Victorias mange destinationer på hendes rejse, og det er vi glade for!
Læs Victorias historie her:
“Mit navn er Victoria Armstrong. Jeg er oprindeligt fra England, som jeg flyttede fra som 19-årig. Jeg begyndte herefter at arbejde i udlandet, først Frankrig, så Østrig og siden Danmark, hvor jeg landede for 23 år siden. Her startede jeg hos verdens største spillefirma, International Game Technology. Jeg startede hos GTECH – nu kendt som IGT – som ti-måneders vikar, men jeg fik efter de ti måneders ophør mulighed for at forsætte i virksomheden. I dag har jeg været hos IGT i 22 år. Mens jeg var i Danmark arbejdede jeg som HR direktør for International & Asia regionen, men i september flyttede jeg til USA, da min stilling blev udvidet til verdensplan.”
Hvorfor MBA in Leadership Psychology og Useful Education?
“Før jeg tog min MBA havde jeg et diplom i ren psykologi. Meget af min arbejdsfunktion i HR omhandler ledelse, organisation, og hvordan folk arbejder sammen. Jeg har en personlig interesse i, hvordan psykologien og mennesket påvirker forretningens resultater og performance.
Min MBA gav mig værktøjerne og selvtilliden til at søge det job, jeg har i dag. Her var uddannelsen et helt centralt omdrejningspunkt. Man skal læse en MBA uddannelse for at udvide sin tankeproces, og hvis du gør det hos Business Institute, kommer du til at arbejde tæt med folk fra forskellige baggrunde, som vil give dig inspiration til fremtiden.
Jeg har baggrund i den økonomiske verden, og jeg følte, at jeg manglede en kobling mellem strategi og mennesket. Jeg havde brug for mere uddannelse inden for det arbejdsområde, som HR også dækker – nemlig mennesket og psykologien.
Når jeg husker tilbage på uddannelsesforløbet er det overordnet positivt. Jeg husker specielt det første år, som beskæftigede sig med strategi, som værende enormt spændende. På det tidspunkt havde jeg ikke arbejdet meget med det strategiske, så det er nok derfor, at netop dette år står klarest i hukommelsen. Jeg fik pludselig mulighed for at koble flere aspekter sammen. Jeg lærte at se sammenhængen mellem strategien og mennesket.”
Noget andet, som var meget overraskende for mig var, at jeg kunne tage indholdet fra undervisningen i anvendelse med det samme. Useful education er ikke bare et salgsslogan – det passer faktisk.
Victoria Armstrong har taget flere ting med sig fra undervisningen ud i hendes daglige virke og præsenteret det for virksomheden, International Game Technology, hvor det er blevet taget godt imod. “Jeg har haft meget nemt ved at bruge de ting som jeg har lært i praksis.
Som leder er jeg blevet stærkere og mere robust rent fagligt efter en MBA in Leadership Psychology. En af grundene til, at jeg valgte at videreuddanne mig var, at jeg følte behov for større selvindsigt i mine egne kompetencer. Jeg kan nu sætte ord på flere ting; jeg kan tage hensyn til flere forskellige teoretiske aspekter, og det giver et helt andet mindset. Jeg kigger på den tredje løsning. Det er ikke nødvendigvis det ene eller det andet – det er som regel altid den tredje løsning.
Som HR-direktør har jeg fået en mere forretningsorienteret tilgang til mit arbejde. Jeg er blevet mere proaktiv end reaktiv.”
Hvordan er Business Institute som sted?
“Stemningen hos Business Institute kan jeg bedst beskrive som afslappet, venlig og fokuseret. Der er mange gode undervisere, som er dygtige og inspirerede. Men det mest givende er helt sikkert miljøet, hvor gruppearbejdet fylder meget. Man lærer så meget af sine medstuderende. Det er ikke kun underviserne, som bidrager til din læring, det er også de medstuderende. De er i høj grad med til at føre useful education ud i livet.”
Hvorfor lige MBA hos Business Institute?
“Jeg undersøgte i sin tid mulighederne for at læse MBA uddannelser i forretningspsykologi, og Business Institute var simpelthen det eneste institut, som tilbød en attraktiv mulighed.
Med en MBA fra Business Institute, vil du få en uddannelse, som du virkelig kan tage fat på og bruge på din arbejdsplads. Det er ikke ren teori, som man kan få svært ved at koble til ens virkelighed. Det var enormt nemt for mig at tage undervisningsindholdet og koble det til virkeligheden med det samme.
Det største gevinst jeg oplever – og den oplever jeg tit – er, at jeg har lyst til at lære mere. Jeg har lyst til at læse om nye idéer; hvad er den nyeste viden om diverse emner. Jeg er nysgerrig på en ny måde, og jeg kan mærke, at jeg bliver inspireret, når jeg læser artikler om nye idéer – jeg får lyst til at prøve det af i mit arbejde.”
Victoria Armstrong er stadig en eventyrer. Hun er gennem sit arbejde og sin uddannelse blevet endnu mere nysgerrig, og lysten til at lære mere er kun blevet større. Victoria lader sig inspirere af sine omgivelser, og selv er hun kilde til megen inspiration. Hvad end fremtidens rejser bringer for Victoria, ønsker vi hos Business Institute hende alt held og lykke på rejsen.