uffe-interview

En MBA, man kan bruge til noget

Hver enkelt studerende hos Business Institute har deres egen unikke historie at fortælle, og vi har endnu ikke opdaget, at to historier har været ens. De studerendes vidt forskellige baggrunde, jobfunktioner og personligheder er blandt andet dét, der er med til at skabe et lærerigt og differentieret studiesmiljø på vores uddannelser. Netop derfor er det så spændende at høre om de studerendes historier.

 

Og når man taler om spændende historier, kan man drage stærke paralleller til vores nuværende MBA-studerende Uffe Bengaard. En kreativ strateg, som i den grad har opbygget en nichevirksomhed med speciale i 3D visualisering af byggeprojekter. Tilbage i 2011 startede Uffe Dimension Design, der gennem de første fem år samarbejdede med blandt andet arkitektfirmaer og køkkenfirmaer. Senere har virksomheden specialiseret sig, og arbejder nu fokuseret med bolig- og ejendomsvirksomheder. Dimension Design er altså gået fra at være et 3D bureau til et full-service visuelt kommunikationsbureau med speciale i markedsføring af boligprojekter.

En kreativ sjæl

Uffe har en baggrund som tømrer og bygningskonstruktør – hvilke, som han selv forklarer, er præget af at være meget konkrete og fakta-baserede fag:

Når man er håndværker, gælder det om at gå fra en meget lige linje fra A-Z, hvorimod dét at lave design og arbejde med kreative ting kræver, at man kan navigere i en kreativ proces.

Uffe er af en arkitektfamilie, og havde i første omgang planer om selv at skulle studere på arkitektskolen. Nu sidder du måske og undrer dig over, hvordan man går fra at være tømrer og bygningskonstruktør, med planer om at skulle studere på arkitektskolen, til at arbejde med 3D visualisering. Men sagen er den, at man får et sommerarbejde på en tegnestue. I hvert fald i Uffes tilfælde. Her prøvede han kræfter med diverse 3D programmer, hvilket han blev så bidt af, at han valgte den vej frem for arkitektskolen. Her lærte han at håndtere og navigere i det kreative univers, hvilket blev startskuddet til Dimension Design.

En MBA, man kan bruge til noget

Uffe færdiggør sin MBA i Corporate Entrepreneurship fra Business Institute til juni 2021. På trods af, at han ikke har haft hovedet i bøgerne i næsten 20 år, forklarer han, at man indenfor 3D visualiseringsverdenen uddanner sig og læser artikler hver dag. Derfor var det ikke så underligt for ham, da han fik hovedet i bøgerne igen og startede på sin MBA. Jeg spurgte ham dog alligevel, hvordan det var at komme på skolebænken igen, hvortil han svarede:

Det var superspændende. Jeg er ikke den stærkeste læser, og jeg var en smule nervøs for læsestoffet på uddannelsen. Men for en kreativ arkitekt, er det en god måde at få struktur på, og uddannelsen har i høj grad været med til at accelerere den måde, hvorpå vi i virksomheden tænker forretning på.

Særligt de strategiske og innovative fag har Uffe fundet interessante, hvilke han har brugt i arbejdet med at udarbejde strategi og identitet for egen virksomhed. Samtidig har teorierne fra undervisningen fungeret som en perfekt ramme til at føle sig på sikker nok handlegrund i de beslutninger, som han dagligt står overfor.

I særdeleshed en læringsrejse

Selvom vores studerende her i huset altid er meget forskellige og med unikke fagprofiler, har de dog én ting tilfælles; deres læringsrejse. MBA’en har været en stor øjenåbner for Uffe. Det har hverken været den berømte værkstøjskasse eller teorierne, som har været det essentielle, men derimod måden han har studeret på. Processen og de refleksioner han har gjort sig hen ad vejen, har været en stor inspirationskilde – som Uffe kalder: ”en filosofi for erhvervsfolk”. Til udarbejdelsen af MBA-specialet har han allieret sig med to medstuderende, hvor de sammen skal skrive om Dimension Design. Sparringen med de andre studerende har været utrolig værdifuld og til stor inspiration for Uffe: 

Mange af de andre studerende er megaskarpe og reflekterende, og jeg finder stor værdi i at have fundet nogle medstuderende, jeg kan følges med.

Godt nok er Uffe langt med sine planer for Dimension Design, men verden står ikke stille, og det gør Uffe heller ikke; han er allerede i gang med de næste skridt for virksomheden, og med sine kreative og strategiske evner ser han altid fremad mod nye mål. Hvem ved, hvad det kan ende ud i?