jesper-frokjaer-jensen-interview

Man skal forstyrres – på den gode måde

Jesper siger altid sin ærlige mening. Han er ikke grov, flabet eller uretfærdig, men han siger sin mening. Derfor stiller han også spørgsmålstegn ved tingenes tilstand, hvis der er behov for det; en beundringsværdig egenskab. Jespers kritiske blik og kvalitetsbevidste indstilling er ikke blevet mindre, efter han færdiggjorde sin MBA in Corporate Entrepreneurship. Med denne uddannelse som værktøjskasse stiller han nu endnu flere konstruktive spørgsmål end tidligere, og lige præcis dét kan være med til at flytte mennesker og skabe fremdrift.

 

Læs Jespers historie her:

“Jeg hedder Jesper Frøkjær-Jensen og er 41 år gammel. Jeg arbejdede indtil for nylig i virksomheden Trip Trap WoodCare som salgsdirektør. Jeg havde været hos Trip Trap i 18 år, og siden Trip Trap som helhed blev opdelt, beskæftigede jeg mig med træplejemidler i Trip Trap WoodCare. I forbindelse med, at min karriere skred frem, fik jeg behov for et uddannelsesløft, og det fik jeg hos Business Institute. I dag sidder Jesper som salgschef i virksomheden iTOOLS.”

 

Hvorfor Corporate Entrepreneurship og Useful Education?

“Gennem mine 18 år hos Trip Trap har jeg prøvet flere ting. Jeg har været eksportsælger, eksportchef og slutteligt salgsdirektør. Her er der helt naturligt kommet en del mere ledelse, udvikling og strategi i spil, og derfor gav det mening for mig at tage en MBA in Corporate Entrepreneurship – og det har jeg ikke fortrudt et øjeblik.

Når man har gået med de samme mennesker, kunder og produkter i 16 år, mangler man et skub og blive forstyrret for at komme ud af komfortzonen. Kun derude bliver man udfordret til at arbejde på en anderledes måde.
Med andre ord: Man får en større værktøjskasse. Jeg ønskede at rykke på min personlige udvikling, og den fik jeg hos Business Institute.

Jeg har aldrig været specielt akademisk i min tilgang til tingene, så jeg var spændt på at komme i gang. Strukturen på undervisningsforløbet var få lange dage, og det passede mig godt. På den måde havde vi mulighed for virkelig at gå til den med intensitet. Stilen med gruppearbejde fungerede også godt. Man bliver nødt til at tænke tingene igennem flere gange før alle bliver enige og ser lyset – og det er en inspirerende måde at arbejde på!

Noget af det første, som gjorde indtryk på mig, var, da man gik ind i sit indre maskinrum og fik kortlagt, hvilken ledertype man selv er. Her fandt jeg ud af, hvilke aspekter af ledelse som kom helt naturligt til mig, og hvilke aspekter som jeg skulle træne for at blive bedre til. Hele processen var meget givende, for man lærte at sætte ord på udfordringerne, så det blev nemmere at arbejde målrettet videre. Jesper Frøkjær-Jensen er blevet klogere på de muligheder, som følger med at dygtiggøre sig på flere parametre. Jeg har også fået større indsigt i nødvendigheden af at kunne agere konstruktivt i de spændinger, som gør sig gældende i en organisation. Det er ikke sikkert, at terminologien fra undervisningen bliver brugt i virksomheden til daglig, men indholdet af undervisningen arbejder jeg meget med gennemgående.”

 

Helt konkret er mit stressniveau faldet. Før jeg startede på uddannelsen, var der folk, der tvivlede på, om det nu også var en god ide at tage en uddannelse oveni i en allerede travl hverdag som salgsdirektør. Det viste sig tværtimod allerede fra starten at være løsningsskabende i min hverdag.

 

“Jeg fik skabt et andet overblik gennem uddannelsen, hvor jeg lærte at prioritere mine indsatser og tid rigtigt. Så i stedet for at øge mit stressniveau, skete det modsatte. Jeg har fået en mere strategisk tilgang til tingene. Jeg ser tingene i et bredere format, og jeg stiller mere kritiske spørgsmål til tingene på direktionsniveau.”

 

Hvordan er Business Institute som sted?

“Business Institute er et ambitiøst sted. Der er stor koncentration til samlingerne. Atmosfæren er professionel, hvad enten det er forelæsere, litteratur eller materialer. Det hele var aktuelt og interessant at gå i dybden med. Jeg har nydt at komme hos Business Institute, for det er et rart sted at være, og hele atmosfæren byder dig velkommen fra starten.

Lad dig ikke snyde – det er hårdt arbejde at tage en MBA. Det er dog al sliddet værd, da arbejdet er virkelig værdifuldt. Jeg fik fyldt godt op på alle depoter.”

 

Hvorfor uddannelse hos Business Institute?

“Man skal læse en MBA uddannelse hos Business Institute, fordi det er aktuelt, hvis man arbejder med vækst, strategi og/eller ledelse. Danmark har været igennem mange år med finanskrise og stagnation, og i min optik kan en MBA uddannelse være med til at kickstarte den forandring i din virksomhed, som måske er nødvendig. Der bliver rykket ved nogle ting, og man bliver forstyrret på den gode måde. Business Institute formår at gøre teorien forståelig, så man kan anvende den i praksis.

Det er klart, at hvis man sætter sig med armene over kors og på forhånd har givet op, så bliver det ikke til noget. Men hvis man vil det, er der enormt meget værdi at hente. Det har givet mig et udvalg af strategiske værktøjer, som jeg har kunnet gøre brug af og fremover vil være nyttige i mit arbejde.”

 

Jespers ambitioner er ikke blevet mindre efter uddannelsen. Han har efterfølgende skiftet Trip Trap WoodCare ud med virksomheden iTOOLS i Odder, der leverer innovativt specialværktøj og sikkerhedsudstyr til gulvbranchen. Virksomheden står foran et strategiskifte og har store vækstambitioner. Her skal han definere og implementere den nye eksportstrategi på nogle helt nye forretningsområder, og hér kommer strategiarbejdet fra Business Institute til at fungere som rygsøjlen fremadrettet.

Jesper Frøkjær-jensen driver, i sin fritid, virksomheden Synergy Corporation/SynCorp, der tilbyder netværkssynergi inden for trægulvbranchen.

Jesper er generelt blevet endnu mere nysgerrig på uddannelsesfronten og har fået blod på tanden. Med tiden vil han gerne tage en bestyrelsesuddannelse, og vi glæder os rigtigt meget til at se ham igen til den tid.