Den 5. Juni 2011 bragte den anerkendte amerikanske økonom Jared Bernstein på sin blog to kurver som beskrev sammenhængen mellem produktivitet og beskæftigelse i USA fra 1947 til 2010 med overskriften ….Hvad skete der lige her ?!?  I over 50 år har væksten i produktion og beskæftigelse været tæt knyttet hinanden, men i år 2000 begynder de to kurver at skilles (What happened ?!?) og de kommende 10 år er afstanden blevet stadig større; Bernstein kalder opsplitningen ”the snake jaw”, idet den bliver stadig større, og pludselig er det gået op for ham og resten af verden, at man sagtens kan øge den økonomiske vækst uden at ansætte flere mennesker.

Den 17. September 2013 offentliggør de to Oxford økonomer Carl Benedikt Frey and Michael A. Osborne en forskningsrapport, som konkluderer, at  på grund af teknologiske fremskridt og kunstig intelligens vil 47 pct. af samtlige amerikanske arbejdspladser være i fare for at forsvinde over de kommende år. Og i november sidste år fortalte cheføkonomen for Bank of England, Andy Haldane, at den britiske nationalbanks beregninger antyder, at briterne over de kommende 20 år vil miste 15 mill. arbejdspladser til robotter.

Den 16. januar i år er problemet kommet på dagsordenen på World Economic Forum i Davos under overskriften ”A World Without Work?” hvor eksperter inklusive vor egen Troels Lund Poulsen drøfter spørgsmålet uden dog at kunne finde en løsning på, hvordan vi skaber 2 milliarder nye jobs på kloden over de næste 20 år.

Hidtil har økonomer og politikere troet, at man kunne uddanne sig ud af vanskelighederne, som forventedes at ramme de dårligst uddannede med de mest manuelle jobs som fx chauffører, der erstattes af selvkørende biler eller billetsælgere på togstationer, som erstattes af apps og plastikkort. Kunstig intelligens og robotter vil imidlertid ramme alle samfundslag og alle professioner. Engang talte man om at teknologien fjernede jobs, nu er det ikke urealistisk at tale om, at teknologien fjerner hele brancher og industrier.

Tag bankerne som eksempel. Den globale banksektor er i fuld gang med at lukke sine filialer i takt med digitaliseringen og selv specialiserede og højtuddannede medarbejdere går ikke fri af grønthøsteren. Indtil for et år siden havde ingen hørt om de såkaldte robo-advisors, der er algoritmer, som kan rådgive mennesker over nettet. Nu breder de sig som en steppebrand over finansmarkedet og de første 700 investeringseksperter er allerede fyret hos Barclays på grund af rådgiver-robotterne, som lidt efter lidt introduceres af blandt andet de sociale medier – Snapchat udvikler fx på en robo-advisor(!) 

Mennesker behøver et job for at have en identitet og en meningsfuld tilværelse – men mennesker giver også mening i sig selv.

Snart kan også juristerne forvente at blive skudt på. Sidste år lancerede den 19-årig studerende Joshua Browder verdens første robot-jurist: donotpay.co.uk, der hjalp mennesker med at klage over uretfærdige parkeringsbøder og i 40 pct. af sagerne vandt robot-juristen, som derfor nu har udvidet sin juridiske rådgivning til passagerer, som vil klage over flyselskaberne.

eBay har tilsvarende en robot, som bidrager til at løse konflikter mellem købere og sælgere på den elektroniske handelsplads. Robotten håndterer årligt 60 millioner handels-tvister, hvilket er 3 gange så mange sager, som hele det amerikanske retsvæsen håndterer. Og det bliver ved: Associated Press har købt en robot-journalist Wordsmith, som uden menneskelig indblanding blandt andet skriver sportsreferater og rapporterer om kvartalsregnskaber fra selskaber i USA og Canada. University of California i San Francisco har installeret en robot-farmaceut, som foreløbig har robotten udskrevet 6 millioner recepter og blot begået en enkelt fejl – sådan én maskine stemmer jeg for at vi får på vore plejehjem og hospitaler, hvor receptfejl tælles i 10.000vis.

Hver gang man fremlægger alle disse tendenser på en ny arbejdsfattig-fremtid, hører man ofre folk sige…jamen, i min profession er det anderledes. Jeg tror det mest er ønsketænkning,  for alt det, der i dag opfattes som komplicerede erhverv, bliver stadig mere simpelt efterhånden som software-udviklerne – og snart maskinerne selv – bryder de faglige processerne ned og automatiserer dem.  Oxford-økonomerne har sikkert ret, når de forudser en klode uden arbejde til halvdelen af befolkningen eller hele befolkningen halvdelen af tiden – med mindre vi da finder på noget at lave, som vi ikke har gjort før.

Dette arbejdsmarkeds-scenario er faktisk ikke mere end 5 år gammelt – nemlig fra Jared Bernstein i sin blog-update spurgte: What Happened ?!? – men det er rasende vigtigt, at vi som erhvervsledere, fagforeninger og politikere forholder os til det voksende gab mellem økonomisk vækst og beskæftigelse.  Mennesker behøver et job for at have en identitet og en meningsfuld tilværelse – men mennesker giver også mening i sig selv:

Forleden var jeg på The American Bar på The Strand i London og bestilte en ”dry martini – shaken not stirred” og bartenderen gennemførte et helt fantastisk show bag baren, som var alle 140 kroner værd. Dagen efter læste jeg om en robot-mixer, som på fem sekunder præcist kan mixe den drink, kunden ønsker og dermed give baren en økonomisk gevinst. Jeg tror, at det er hér, det går galt – vi roder rå økonomi sammen med et overlegent menneskeligt potentiale. Ofte er det ”besværet” som rummer hele gevinsten og det er den gevinst erhvervsledere og iværksættere skal finde de kommende år, så vi får den rigtige recept på medicin og bagefter kan fejre vor sundhed med strålende oplevelser leveret af professionelle mennesker.