indsigt detail

Den globale pandemi har givet samfundets systemer og værdier en karusseltur. Woke-bølgen søger at sætte nye rammer for moderne menneskers adfærd og opfattelsen af verden, den Nobelpris-nominerede Greta Thunberg raser mod de voksne, metoo og BLM-kampagner har flyttet den offentlige mening fra det, der er ulovligt, til det, der er uanstændigt, alt imens klimaforskere stiller nye krav til mennesker, virksomheder og samfund.

Men alle disse nye krav og tendenser stritter i forskellig retning. Vi skal spise kunstigt kød, mens vi skruer op cafeens varmelampe, og i takt med at politikerne vedtager nye klimamål, konkurrerer de om at sende flere penge ud til befolkningen med det formål at få forbruget i vejret, så økonomien styrkes.

De nye krav udspringer ikke fra toplederne; det globale lederskab er elegant trådt et skridt tilbage og har besluttet at give det højtråbende folk, hvad de vil have uden at bekymre sig om den højere mening og de store linjer. McDonald’s erstattede plastik-sugerøret med ét af papir og Jyske Bank udsteder kreditkort af genbrugsplast for at begrænse havenes plastikforurening. ”Og vi kan også sætte et regnbueflag på vores website, hvis I synes”.

Vort samfund er simpelthen blevet rundtosset. Der flyder en endeløs strøm af tendenser, krav og brok gennem de sociale medier, og vore organisationer reagerer planløst på dem alle. Ledelsen udøver #lederskab – udtales hashtag-lederskab.

Influencers har kuppet agendaen multipliceret af algoritmerne

Forrige gang, vi havde en global krise, var i 2008. Steve Jobs havde netop præsenteret sin iPhone, Facebook havde blot 100 millioner brugere, og Instagram var endnu ikke opfundet. Dengang læste vi aviser, så tv og lejede film hos Blockbuster. I dag har Facebook og Instagram tilsammen 3,9 milliarder brugere – halvdelen af jordens befolkning. I samme periode er antallet af avislæsere halveret, flow-tv taber hver dag seere til Netflix, og radioen med nyheder hver time er erstattet af en playliste på Spotify.

Klodens dagsorden bliver defineret anderledes i dag end i 2008 og kan formentlig bedst defineres ud fra kaosteori. Linse Kessler har dobbelt så mange følgere på Instagram som DR Nyheder, og hun er endda kun nummer 10 på listen. Influencers har kuppet agendaen multipliceret af algoritmerne. Det er nu, vi skal beslutte, om det er hurtige trendsettere i algoritmernes vold, der skal styre klodens fremtid, eller om vi ønsker en dagsorden sat af visionære politikere, videnskabsfolk, kulturpersonligheder og erhvervsfolk.

Algoritmer er komplicerede matematiske modeller med kunstig intelligens, som er blevet udviklet og trimmet over de seneste 10 år. De analyserer vor adfærd på mobiltelefonen, og på den baggrund forsøger de ud fra komplicerede regler, at rangere de nyheder, som skal stå øverst i vores nyhedsoversigt.

… vi kan forlange af vore ledere, at de træder i karakter og sætter en dagsorden, som ikke blot lever op til dagens folkestemning

Alt, hvad der foregår på de sociale medier, er ikke negativt, forstås. 70 pct. af klodens befolkning har fået en stemme. Men alle stemmer er ikke lige, og de reguleres af 10-12 børsnoterede globale tech-giganter. Jeg tror ikke, de mener det skidt – tværtimod – men når en facebook-bruger først har vist lidt interesse for et emne eller en person, bliver hun fanget af algoritmen. Hun får mere af det samme – hun ser ikke de andre sider af sagen – nuancerne blive håndteret af et ’like’ eller en emoji.

Ansvaret er digitaliseret. Nyhederne bliver ikke sammensat af et menneske, som har meninger og humor; det hele styres sekvenser af 1-taller og nuller – et digitalt økosystem, hvis beslutninger er uberørt af menneskehånd. Det er Sillicon Valley-arrogance i renkultur.

Nu kan vi ikke skrue tiden tilbage, Facebook og Twitter er kommet for at blive – i hvert fald mange år endnu – men vi kan forlange af vore ledere, at de træder i karakter og sætter en dagsorden, som ikke blot lever op til dagens folkestemning – den skal tværtimod påvirke de sociale medier.

En er tidens tendenser er ’influencer marketing’; virksomheder behøver i stigende grad de sociale mediers trendsettere til at markedsføre sig selv og deres produkter. Men så afstår de sig også for reel indflydelse. Elon Musk fra Tesla og Space X, er en erhvervsleder, der er vokset ud af moderne tider; han er ikke afhængig af ’influencer marketing’. Han ER influencer, han har en langsigtet strategi og mission og sætter sin egen dagsorden.

Han ventede ikke på Thunberg, han havde set fremtiden længe før hende og pløjer sig gennem Twitter og sociale medier på egne vilkår, så algoritmerne skynder sig at rette ind efter ham.