lone-flohr-interviews

Altid på jagt efter nye udfordringer

Inden jeg startede på MBA studiet søgte jeg en ny teoretisk værktøjskasse som understøttede vores foranderlige forretningsgrundlag af digitalisering, globalisering og nye forretningsmodeller. Vi lever i en verden af dynamisk kompleksitet, hvor mange nye impulser accelererer hinanden som bølger, og skaber eksponentielle vækstmuligheder i et tempo og omfang, som vi aldrig har set tidligere.

Jeg ønskede at udnytte disse foranderlige erhvervsbetingelser i forhold til innovation og udviklingen af nye værdiskabende services for vores kunder, da jeg opleverede at eksisterende konkurrencefordele forsvandt i nye brancheglidninger og nye former for branchekonvergens.

For konstant at kunne være med forrest i konkurrencefeltet i vores dynamiske verden, tror jeg på, at vores medarbejderes nysgerrighed kontinuerlig skal stimuleres og udfordres med ny læring. En spændende rejse, som for mig blev kickstartet med en MBA uddannelse hos Business Institute.

 

Læs Lones historie her:

“Jeg hedder Lone Flohr. Jeg er 45 år gammel og startede 1. januar 2018 som CEO for Combitech Danmark. På nordisk plan er virksomheden en stor Enterprise virksomhed med 2.000 management konsulenter, født med et Security DNA i forsvars- og sikkerhedsvirksomheden Saab AB. I Danmark skal vi bygge virksomheden op fra scratch med afsæt i virksomhedens innovative læringskultur. En fantastisk spændende udfordring, hvor alle mine studietimer fra Business Institute kommer i spil og hvor forudsætningen for at lykkes med strategien er at alle medarbejdere integreres i innoveringen.”

 

Hvorfor MBA in Strategic Thinking og Useful Education?

“Min ambition med MBA uddannelsen i Strategic Thinking var at styrke mit fundament for, hvordan jeg som leder bedst muligt agerer i en foranderlig verden med et innovativt mind-set. Kigger jeg tilbage så har jeg i alle mine lederjob søgt en nyudvikling og optimering af det eksisterende, hvilket jeg i stor udstrækning har haft succes med, men ønskede at styrke min teoretisk værktøjskasse til løsning af mine praktiske udfordringer. Jeg gik således ind til uddannelsen med en lyst til at udfordre mig selv fagligt.”

Lone Flohr søgte derfor en udbyder af et MBA studie, som prioriterede de absolut nyeste og mest prominente teoretikere fremfor den mere klassiske litteratur, som hun tidligere havde stiftet bekendtskab med inden for innovation, strategiudvikling, organisationsudvikling og lederskab.

“Inden jeg startede studiet var det min oplevelse at Business Institute i større udstrækning end andre udbydere af MBA uddannelser satsede på den nyeste litteratur med et klart fokus på hvordan vi som ledere bedst mulig agerer i en ikke lineær forandringsproces.”

 

Uddannelsesforløbet er intenst, men fantastisk. Det har løbende udfordret mig i mit daglige lederskab til at tænke på nye måder samt perspektivere og reflektere på et højere niveau. Tidligere søgte jeg meget bekræftelse af mine ideer, hvor jeg i dag i lige så stor udstrækning søger afkræftelse eller prøver at identificere mine egne ”blindspots.

 

“Jeg har fået nogle meget værdifulde redskaber, som jeg løbende vender tilbage til, når vores strategiudvikling skal justeres eller nye services skal innoveres – lige så vel som den reflektoriske ballast som oparbejdes i løbet af studiet har løftet mine kompetencer i direktionen og bestyrelsen til et nyt og stærkere fundament.

Det er både spændende og udfordrende at læse en MBA in Strategic Thinking hos Business Institute. Læringsvolumen på de enkelte fagmoduler er stor, men miljøet og forløbet er skruet sådan sammen, at man føler sig tilpas og kan fokusere både på uddannelsen og jobbet – hvilket er vigtigt, da man med et lederjob har rigelig travlt i forvejen.

Personligt opdelte jeg hver fagmodul i 3 læringsspor. 14 dage før hver undervisningsmodul prioriterede jeg at fokusere på det forholdsvis stort læsepensum. Derefter fulgte to intense undervisningsdage hos Business Institute, hvor brikkerne i forhold til det samlede læsepensum begynder at falde på plads, efterfulgt af mit 3 læringsspor, som var en praktisk eksamensopgave med udgangspunkt i egen virksomhed. Det var ved afleveringsopgave at den virkelige læring skete for mig og teorien blev omsat til praktisk anvendelse. Ud fra mit perspektiv holder sloganet ”Useful Education”. Jeg har fået en uddannelse, som har skabt høj læring og som stadigvæk knap 2 år efter endt uddannelse kontinuerlig bruges i praksis i de mange ledelsesmæssige facetter af mit job.

Strukturen på Business Institute inkluderer gruppearbejde med fælles eksamensaflevering efter hvert undervisningsmodul. Jeg ved ikke om jeg var heldigere end gennemsnittet, men min gruppe bestod af 4 ufattelige dygtige studerende, hvilket var en stor gave til studiet.

Det var absolut ikke problemfrit at arbejde i gruppe med fem ledere, som alle var pressede, og arbejdede betydeligt mere end 37 timer om ugen ved siden af studierne. Når det er sagt, så var læringen og venskabet i denne gruppe uvurderligt for mig.”

Hvordan er Business Institute som sted?

“Hos Business Institute hersker der en stemning af professionalisme, åbenhed og hjertevarme. Som studerende er man selv med til at sætte barren på det niveau, man gerne vil udfordres på og presses af instituttets rektor og undervisere – hvilket tiltalte mig meget.”

Vi ønsker Lone Flohr, CEO hos Combitech Danmark, al held og lykke i fremtiden og håber, at hun vil søge lige så mange nye og spændende udfordringer!