Useful Education

Useful Education Teo Dev June 23, 2022

Useful Education

I mere end 25 år har Business Institute uddannet Danmarks fremsynede erhvervsledere. Som Jyllands førende MBA udbyder er vi eksperter i at gøre dygtige ledere endnu bedre. Vi forholder os til den nyeste viden og sidder ikke fast i det gamle - og vigtigst af alt forholder vi os til virkeligheden, så vores deltagere får en uddannelse, de kan anvende fra dag ét.

1: Knowledgebroker

Ny viden er krumtappen i enhver uddannelse og forudsætningen for, at mennesker udvikler et visionært udsyn på lederskab. Som akademisk uddannelsesinstitution er Business Institute en central formidler af ny viden – en knowledgebroker – der sikrer, at du hurtigt kan danne dig et overblik over de globale og tidsaktuelle tendenser. Denne vidensformidling foregår gennem vores alsidige vidensunivers: 

  • “Insights”: Artikler og rapporter, som giver dig evnen til klart at se og forstå eksterne forhold 
  • ”Book Skims”: resuméer af management litteratur sat i ledelsesmæssig sammenhæng 
  • ”Events”: adgang til begivenheder, som flytter grænser i dit mindset 

2: Wandering & Wondering

Vi har et unikt undervisningsprincip, som vi kalder “Wandering and Wondering”. Vi vil have dig til at gå på opdagelse i hele det univers, der omgiver dig, og se verden med friske øjne. Vi vil lære dig at undres og reflektere konstruktivt, hvad enten det drejer sig om undervisningsstoffet eller den virkelighed, som du agerer i til dagligt. Disse selvstændige refleksioner fungerer som starten på en mental, kreativ og innovativ rejse, der forløser nye ledelses- og forretningsidéer.  

3: Building Bridges

Gennem uddannelsen vil du opleve, at Business Institute via vejledning, inspiration, provokation og workshops bygger bro mellem praktiske ledelsesmæssige udfordringer og teoretisk indlæring. Vores uddannelsesprincip er: ingen teoretisk indlæring uden, at der sker en destillering af stoffet til praktisk problemløsning. 

4: Useful Education

Hos Business Institute tror vi på, at viden kun er værdifuld, hvis den kan omsættes til praksis. Derfor bygger vores læringsfilosofi på Useful Education – en tilgang, der sikrer, at alt, hvad du lærer, kan anvendes fra dag ét. Vi kombinerer akademisk indsigt med virkelighedsnære cases, sparring og refleksion, så du ikke blot tilegner dig viden, men også lærer at bruge den i din ledelsespraksis.  

Useful Education betyder, at undervisningen ikke er en teoretisk øvelse isoleret fra din hverdag. Tværtimod handler det om at udstyre dig med strategier, værktøjer og tankesæt, der kan omsættes til konkrete handlinger og skabe værdi for dig, din organisation og din karriere – allerede mens du er under uddannelse. 

Kontakt
Åbningstider

Kontor- og telefontider:
Man – fre: 9-13

Hovedkontor

Business Institute ApS
Tuborg Boulevard 4
2900 Hellerup