Ledelsesmæssig udvikling gennem sparring
Siden 2014 har vi hos Business Institute udbudt lederuddannelser på Grønland. Det er der en helt særlig grund til. Grønland er nemlig i rivende udvikling og har brug for ledere, der kan navigere i den grønlandske kontekst. Én af dem er Lars Hoffmeyer, der, udover netop at have dimitteret som MBA Arctic hos Business Institute, arbejder som distriktschef ved Nukissiorfiit – det nationale grønlandske energiforsyningsselskab. Vores interview med Lars gør os klogere på nogle af de bevæggrunde, der kan være for at læse en MBA i Grønland.
Lars har været bosiddende i Grønland i 21 år. Alle årene i samme organisation. Det betyder dog ikke, at Lars’ karriere ikke har rykket sig. Tværtimod. Med 8 forskellige stillinger i bagagen har han nemlig målrettet taget det ene trappetrin efter det andet internt i organisationen.
Men hvorfor læse en MBA? Lars fortæller, at der findes flere årsager:
Jeg ønskede at udvikle mig både på det ledelsesmæssige og det personlighedsmæssige plan, arbejde mere strategisk og kigge mere ind i lederskabet og managementdelen – og når jeg kigger tilbage, så har jeg fået præcis, hvad jeg kom efter
Vi ved alle, at én ting er at ville noget, noget andet er at gøre det. Sådan var det også for distriktschefen fra Nukissiorfiit. Lars sad i tidernes morgen og vejede for og imod. Han var især i tvivl, om hans niveau var højt nok. Den bekymring forsvandt dog allerede inden den første frokostpause til den allerførste MBA-undervisning:
Godt nok er der opgaver, som skal laves og bøger, der skal læses, men hvis man sætter sig med det i én weekend, så når man langt. Den sparring og det samarbejde, jeg har haft med mine medstuderende, har også været rigtig værdifuld
Et andet og mere lavpraktisk aspekt, der indgik i Lars’ overvejelser, var MBA’ens placering. Han har sat stor pris på, at han ikke har skulle tage til Danmark hver gang, der var undervisning. Herudover fortæller han, at det har haft en uvurderlig værdi at læse MBA Arctic med andre ledere fra andre organisationer i Grønland, der står med nogle af de samme udfordringer.
I dag er Lars en glad mand (det var han nu også før), og der er meget meningsfuldt at tænke på, når han tænker tilbage på sin MBA Arctic:
Jeg har reflekteret meget over, hvordan jeg håndterer ledelse og hvordan jeg skal agere. Det har flyttet mig til at tænke mere strategisk, og jeg er blevet bedre til at stille spørgsmålstegn ved de løsninger, jeg kommer med
Her fra Business Institute ønsker vi Lars tillykke med titlen og alt det, der følger med. Vi ser frem til at følge ham fremover.
Interesseret i en MBA?