Spotlight på fremtidens ledelse 2019
Spotlight på fremtidens ledelse er Business Institutes egen ledelsesundersøgelse baseret på svar fra danske ledere i både offentligt og privat regi. Det er anden gang, at denne undersøgelse foretages, og den har til formål at give et indblik i, hvad danske ledere møder af udfordringer i dag, samt hvilke forventninger de har frem mod år 2021.
Undersøgelsen blev sendt ud til 1415 danske ledere, og 210 indsendte deres besvarelse.
Disse ledere er ikke blevet bedt om at forudsige fremtiden. De giver i stedet et indblik i, hvordan deres virke som leder kan blive påvirket af forskellige tendenser og faktorer. Denne rapport er altså baseret udelukkende på deres svar, subjektive holdninger og vurderinger. Undersøgelsen skal derfor ikke ses som et facit til fremtidens ledelse, men i stedet som inspiration og en retning at forholde sig til.
Hos Business Institute bliver undersøgelsen anvendt til at forstå og imødekomme danske lederes udfordringer, og uddanne dem, så de passer ind i den ledelseskontekst, de befinder sig i, i dag.