Download Ledelsesmanifest

Jo ældre jeg bliver, jo klarerer står det for mig, at vi alle har en pligt til at gøre verden til et bedre sted. Økonomi og erhvervsliv må ikke adskilles fra mennesker, og derfor ønsker jeg, at fremtidens ledere må påtage sig pligten og glæden ved at lede ud fra nogle af de retningslinjer, som mit manifest beskriver. Det 21. århundredes lederskab må ikke fortsat være en teknisk disciplin drevet af penge og magt. Det skal være en udviklingsfilosofi fyldt med omsorg og menneskelig forståelse, så ledere, der påtager sig ansvaret for at give en retning for andre, kan være stolte af deres arbejde og føle, at de har valgt en af de mest meningsfulde metier, jeg kender.

Udviklingsfilosofien kan ganske enkelt formuleres via nedenstående 10 dogmer:

  1. Skil lederskab fra administration
  2. Fasthold personlig integritet
  3. Du skal udvikle dit håndværk
  4. Gå på eventyr og eksperimenter
  5. Sæt mål og skab bevægelse 
  6. Vær stædig og hårdtarbejdende
  7. Resultater er vigtigere end regler
  8. Skab mening og enkelhed
  9. Vær menneskekærlig
  10. Tro på en bedre verden

Overstående dogmer sætter rammerne for ordentlig lederadfærd i en kaotisk og foranderlig verden, og de kan holde hele karrieren ud for selv de yngste ledere. Det er mit håb, at danske ledere vil stille sig selv spørgsmålet: ”Følger jeg de 10 regler?”, og for hver eneste bekræftende svar, vil energien og resultaterne vokse.