Historien om

Historien om Teo Dev June 23, 2022

Historien om Business Institute

Siden 1984 har Business Institute uddannet nogle af Danmarks førende erhvervsledere – altid med afsæt i erhvervslivets behov og visioner for fremtiden

Rektor, Lars Ib, grundlagde Business Institute med tanken om at skabe et ledelseskonditori, der kunne tilbyde danske ledere eksklusive MBA-uddannelser. Business Institute skulle være et udviklingsrum, hvor både personlige og faglige evner kunne blive sat på prøve. Målet var at skabe plads til det enkelte menneskes udvikling og have en dyb ydmyghed over for den tillid, som ledere viser os – for det er netop tilliden mellem mennesker, der i sidste ende skaber nysgerrighed, forandring og eksekvering. Denne tanke og vision er omdrejningspunktet for al vores gøren og laden og er i dag en integreret del af stedets identitet.

I dag er Business Institute en del af F5, som driver kurser og netværksgrupper i København, Aarhus, Aalborg og Odense. Med dette ejerskab er Business Institute fortsat en stærk spiller inden for ledelsesudvikling og MBA-uddannelser, nu med endnu bedre muligheder for at skabe innovative læringsforløb og udvikle ledere i takt med fremtidens krav. Sammen med F5 bygger vi videre på den oprindelige vision og sikrer, at vores værditilbud bevares og udvikles i takt med tiden.

Vi er naturligvis stadig stor fan af mennesker, og vores rektor har udarbejdet et ledelsesmanifest, der opsummerer hans 30-årige erfaring med ledere fra både små og store virksomheder. Manifestet byder blandt andet på 10 dogmer, der sætter rammerne for ordentlig lederadfærd i en kaotisk og foranderlig verden – og dogmerne er gyldige gennem hele karrieren, fra de første ledelsesskridt til de mest erfarne beslutningstagere.

Kontakt
Åbningstider

Kontor- og telefontider:
Man – fre: 9-13

Hovedkontor

Business Institute ApS
Tuborg Boulevard 4
2900 Hellerup