business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

Spørgsmål til MBA2


Hvor og hvornår foregår undervisningen?

Torsdag fra 9-22 og fredag fra 8.30-16.30. I alt 6 mødegange fordelt på et år (to semestre). Undervisningen foregår i Business Institutes lokaler på Vesterbro 18, 9000 Aalborg.


Hvad er optagelseskriterierne for en MBA2?

Du kan læse en MBA2 uddannelse med en færdiggjort MBA uddannelse fra Business Institute eller anden uddannelsesinstitution.


Hvilken type- og hvor meget erhvervserfaring skal jeg have for at læse en MBA2?

Min. 3 års ledelseserfaring.


Hvem studerer typisk MBA2?

Personer, som i forvejen har en MBA grad eller lignende.


Hvem kommer jeg på hold med?

Du starter på 3. semester sammen med et igangværende MBA hold.


Hvor mange timer om ugen skal jeg bruge på at læse en MBA2 uddannelse?

10-15 timer inklusiv undervisning, læsning og opgaveløsning.


Hvor mange opgaver skal jeg lave på MBA2 studiet?

På 3. semester afleveres alle modulopgaver som eksamensopgaver. Disse kan udarbejdes individuelt eller i teams.

Endeligt afsluttes hele uddannelsen med Master Thesis på 4. semester. Omfanget af denne opgave er maksimalt 75 sider samt et Executive Management Report på 15 sider. MBA afhandlingen udarbejdes typisk individuelt, men under særlige forhold kan de skrives i samarbejde med en anden.


Hvad er det faglige niveau på MBA2?

Arbejdsbelastning: 30 ECTS.
Akademisk niveau: Bachelorniveau.

Læs mere om ECTS point under ”FAQ – Generelle spørgsmål”.


Hvor gode skal mine sprogegenskaber være for at kunne læse en MBA2?

Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk. Dog vil nogle moduler foregå på engelsk, da vi både har danske og udenlandske undervisere tilknyttet vores fakultet. Opgaveskrivning på MBA foregår på dansk. Litteraturen vil ligeledes veksle mellem dansk og engelsk. Vi ønsker at benytte den bedste litteratur og de mest kompetente undervisere, og derfor kommer dele af litteraturen og enkelte undervisere fra udlandet.


Hvor gode skal mine tekniske færdigheder være for at læse MBA2?

Det er en forudsætning, at du kan betjene en computer på dagligdagsniveau. Elektronisk kommunikation er en inkorporeret del af studiet (mailkorrespondance, opgaveskrivning, PowerPoint præsentationer, generel information osv.).