business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

Spørgsmål til MBA


Hvor og hvornår foregår undervisningen?
Danmark:
Torsdag 9-22 og fredag 8.30-16.30. I alt 14 mødegange fordelt på to år (fire semestre). Undervisningen foregår i Business Institutes lokaler på Vesterbro 18, 9000 Aalborg.

Grønland:
Tirsdag 9-16, onsdag 9-16 og torsdag 9-16. I alt 12 mødegange fordelt på to år (fire semestre). Undervisningen foregår i Nuuk.


Hvilken type- og hvor meget erhvervserfaring skal jeg have for at læse en MBA?
a. Min. 3 års ledelseserfaring
b. Bacheloruddannelse eller lignende.


Hvem studerer typisk MBA?
Erhvervsledere, som ønsker at styrke sine faglige og personlige kompetencer på et højt fagligt niveau. Deltagerne er:

  • mellem 30 og 60 år
  • 60% mænd og 40% kvinder
  • et miks mellem ledere fra den offentlige og private sektor
  • geografisk kommer deltagerne fra hele Danmark samt Norge og de arktiske lande
  • der er stor mangfoldighed med hensyn til virksomhedsstørrelse, funktionsområde og ledelses niveau

Hvor mange timer om ugen skal jeg bruge på at læse en MBA uddannelse?
15-17 timer inklusiv undervisning, læsning og opgaveløsning.


Hvor mange opgaver skal jeg lave på MBA studiet?
Hvert modul på 1. semester afsluttes med en modulopgave på maksimalt 15 sider. Disse opgaver udarbejdes i teams. 1. semester afsluttes med en tværfaglig semesteropgave.

Hvert modul på 2. semester afsluttes med en modulopgave på maksimalt 15 sider. Disse opgaver udarbejdes i teams. 2. semester afsluttes derudover med en større CBA opgave på maksimalt 40 sider samt et Executive Summary på maksimalt 5 sider. Denne opgave udarbejdes i teams.

På 3. semester afleveres alle modulopgaver som eksamensopgaver. Disse kan udarbejdes individuelt eller i teams.

Endeligt afsluttes hele uddannelsen med Master Thesis på 4. semester. Omfanget af denne opgave er maksimalt 75 sider samt et Executive Summary på 15 sider. MBA afhandlingen udarbejdes typisk individuelt, men under særlige forhold kan de skrives i samarbejde med en anden.


Hvad er det faglige niveau på MBA?
Arbejdsbelastning: 60 ECTS.
Akademisk niveau: Kandidat-/masterniveau.

Læs mere om ECTS point under ”FAQ – Generelle spørgsmål”.


Hvor gode skal mine sprogegenskaber være for at kunne læse en MBA?
Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk. Dog vil nogle moduler foregå på engelsk, da vi både har danske og udenlandske undervisere tilknyttet vores fakultet. Opgaveskrivning på MBA foregår på dansk. Litteraturen vil ligeledes veksle mellem dansk og engelsk. Vi ønsker at benytte den bedste litteratur og de mest kompetente undervisere, og derfor kommer dele af litteraturen og enkelte undervisere fra udlandet.


Hvor gode skal mine tekniske færdigheder være for at læse MBA?
Det er en forudsætning, at du kan betjene en computer på dagligdagsniveau. Elektronisk kommunikation er en inkorporeret del af studiet (mailkorrespondance, opgaveskrivning, PowerPoint præsentationer, generel information osv.).