Masser af tid til fordybelse
Lone har altid interesseret sig for, hvordan mennesker kan hjælpe hinanden og lære af hinanden. Som sygeplejerske har Lone hjulpet mange forskellige mennesker gennem årenes løb, og som leder hjælper og lærer hun stadig. Lone er leder i det offentlige system, men hun har altid interesseret sig for, hvordan den private og offentlige sektor kan lære fra og af hinanden. Blandt andet derfor har Lone læst en MBA in Leadership Psychology hos Business Institute.
Læs Lones historie her:
Jeg hedder Lone Hauritz. Jeg er oprindeligt uddannet – og har ni års erfaring som sygeplejerske. Siden da har jeg arbejdet 16 år som leder på forskellige niveauer i hospitalsvæsnet. Jeg har kontinuerligt uddannet mig i takt med, at jeg stod overfor nye udfordringer. Jeg startede med en diplomuddannelse i ledelse, derefter innovation – også på diplomniveau og sidenhen en MBA uddannelse. Personligt har jeg altid været meget optaget af, hvordan det offentlige og private i samspil kan lære fra hinanden. Jeg endte med at tage denne MBA uddannelse, da en kollega anbefalede mig Business Institute.
Hvorfor MBA in Leadership Psychology og Useful Education?
Lone Hauritz gik ind til uddannelsen med en lyst til at udfordre sig selv. Da jeg blev ansat hos Århus Universitetshospital arbejdsplads, sagde min chef, at jeg på et tidspunkt skulle tage en Master uddannelse, og efter et par år fik jeg lyst til at bygge mere viden på. “Det tiltalte mig rigtig meget, at Business Institute har så stort et fokus på anvendelighed. Det handler om, at deltagerne skal gå fra undervisningen velvidende, at de kan relatere undervisningen til praksis. Dette fokus på praktisk anvendelse kommer blandt andet til udtryk gennem de skriftlige opgaver, som tager udgangspunkt i den organisation, man selv eller en medstuderende kommer fra.”
Strukturen på uddannelsen er rigtig god. Vi har haft ét undervisningsmodul pr. måned, og det har bevirket, at man som studerende har tid til at sætte sig ind i det nye stof. Efter undervisningen udarbejder vi opgaver i teams, som relaterer sig til undervisningen. Og netop denne læringsproces har givet rigtig meget værdi. Først læser man den litteratur, der er opgivet til modulet, så deltager man i undervisningen, hvor teorier og metoder gennemgås af en kompetent underviser, og slutteligt skal vi anvende den tillærte teori i udarbejdelse af modul– og eksamensopgaver i teams, hvor vi bruger de forskellige virksomheder/organisationer som case. Det tilføjer en ekstra dimension til undervisningen, som har været rigtig god.
Jeg har brugt uddannelsen allerede fra dag ét. Der bliver for hvert modul bygget mere på, men anvendelse af teorier og metoder i praksis var allerede mulig efter det første. Modulerne handler i sagens natur om forskellige ting, men alligevel har Business Institute skabt en sammenhæng, der gør, at de forskellige moduler spiller sammen på tværs.
Jeg er en del af et team på 5 personer, hvor fire kom fra det private og jeg fra det offentlige. Og det var jo lige præcis dét, som jeg gerne ville. Noget af det mest interessante for mig har været at se, at uanset om casen for opgaverne var et andet gruppemedlems virksomhed (privat), så kunne konklusionen og resultaterne af opgaven stadig overføres og relateres til min organisation, Århus Universitetshospital (offentlig).
I opgaverne skrev vi bl.a. om udvikling af ledergrupper, lederstruktur, psykologiske perspektiver i ledelse, innovation, forretningsudvikling og HRM strategi, lederskabets paradokser, forandringsprocesser, integrativ tænkning, agilitet i organisationen og personprofiler for at sikre rette teams mv. Emner, som alle ledere udfordres af og som – via viden – kan skabe udvikling – både i det private og offentlige.
Teamarbejdet betyder meget for hele uddannelsesforløbet og læringsværdien, og for mig personligt har det nærmest været det bedste ved hele oplevelsen. Man lærer og forstår på et højere niveau, når stoffet skal diskuteres med andre, som har andre holdninger eller inputs.
Helt konkret tænker jeg på en ny måde end før uddannelsen. Jeg har taget mig selv i at reflektere over tilgangen til mine ledelsesopgaver på anden vis, end jeg gjorde før. Jeg anvender den teori og metodeværktøjskasse, jeg har fået fyldt godt op, og bringer det i anvendelse der, hvor det kan være behjælpeligt til løsning af opgaven. Det gør mig i stand til at tænke anderledes og anskue opgaverne og organisationen fra flere forskellige vinkler. Som leder har jeg fået et stærkere fundament at stå på, og dermed en stærkere ledelsesprofil.
Hvordan er Business Institute som sted?
Der hviler en meget afslappet stemning hos Business Institute. Derudover oplever jeg stedet som meget individuelt målrettet forstået på den måde, at alt kan lade sig gøre. Det bliver taget sig tid til individet, og det er dejligt at komme sådant et sted. Der er selvfølgelig nogle rammer, som skal overholdes, hvis målene skal nås, men hvis man har nogle individuelle præferencer er der plads til det. Som sådan er alt muligt. Det satte jeg stor pris på.
Derudover er der nogle små ting, som gør hele oplevelsen nemmere at fordøje. Et eksempel kunne være, at interviews godt kan vedlægges i skriftlige opgaver som lydfiler fremfor at skulle transskribere store tekstmængder. Det er småting, men det er bare med til at gøre helhedsindtrykket bedre, og livet som studerende lidt lettere.
Hvorfor uddannelse hos Business Institute?
Opbygningen af uddannelsen, strukturen, teamsamarbejdet, pragmatikken og tilpasningsvilligheden til den enkeltes behov udgør den ene del af begrundelsen for, hvorfor man skal læse sin MBA uddannelse hos Business Institute.
Den anden del er, at man på første år af uddannelsen får en grundlæggende viden, hvorefter man har mulighed for at vælge én af tre forskellige retninger.
Personligt læser jeg Leadership Psychology, og det har jeg ikke fortrudt. Jeg kender også nogle på Strategic Thinking, som også er glade for deres valg. Og i forlængelse af det valg, man tager, er der jo altid mulighed for at læse en MBA2 og få noget mere med.
Lone Hauritz er rigtig glad for sit arbejde. Når hun har afsluttet sin MBA vil hun tage et velfortjent hvil uden videreuddannelse og høste frugterne af det arbejde, som blev lagt hos Business Institute. Lone kender dog sig selv godt nok til at vide, at karriere- og uddannelsesrejsen sikkert ikke er slut endnu. Med hendes MBA i rygsækken er Lone nu rustet til at tage de næste skridt, og vi ønsker hende rigtig meget held og lykke!