business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

Too Many Experts Can Hurt Your Innovation Projects

Too Many Experts Can Hurt Your Innovation Projects


Af Riitta Katila Kilde: Harvard Business Review I mange virksomheder handler det om at finde de rette eksperter, som kan hjælpe virksomheden med fortsat at vækste og træffe kloge beslutninger. Men kan der være for mange eksperter involveret i et innovativt projekt? I dette Outsight beskriver Riitta Katila, Professer of Management and Engineering, hvorvidt eksperter gavner et innovativt projekt og i hvilken grad, de bør involveres.

Kan for mange eksperter forhindre et innovativt projekt i at lykkes?  Ifølge artiklen bør der ikke være mere end 40 % af teamet, som er eksperter, idet de gamle idéer vil skinne mere igennem i forhold til de nye. Omvendt må der heller ikke være færre en 40 % eksperter i et innovations team, idet projektet kan falde til jorden og kundeværdien vil dale. Særligt tre ting kan være med til at forbedre den innovative tænkning inden for en organisation. Læs mere her:

Der bør tages højde for, at ikke alle eksperter har det samme mind-set som eksempelvis en helt almindelig iværksætter. At være nytænkende og hente idéer fra omverdenen er ikke altid der eksperterne er mest effektive. At være ”låst fast” i gamle teorier og metoder kan være givende i visse situationer, men når der skal tænkes innovativt og anderledes, kan selv en iværksætter være ”god nok”.

Så hvordan kan eksperter inden for innovation i forskellige afdelinger blive ved med at forbedre sig? Ved at have nogle få ting i mente, kan man ifølge nedenstående være en aktiv spiller inden for nytænkning:

Find de rigtige roller til de rigtige personer

Eksperter brillerer som regel inden for de roller, som de er bedst til. Derfor bør ledelsen også have fokus på at sætte dem i positioner, som vil gavne organisationen og dermed også innovationen. Samtidig viser det også, at eksperterne vil være mere hjælpsomme i positioner, hvor de ved, hvad de snakker om.

Find ud af hvordan din rolle påvirker dig

Der bør være plads til flere idéer, som kan være tidskrævende, men givende for organisationen. Som leder, må man derfor være bevidst om, at den innovative del kan tage tid og, at der ikke er ét facit inden for en given periode. Plads til udfoldelse og idégenerering er vigtigt at få udlevet, ved at træffe gode beslutninger som leder. Nytænkning kan ikke altid gøres inden for en bestemt tidsperiode, og det bør man derfor også være opmærksom på.

Husk at være åben omkring det, du ikke ved

De fleste organisationer har brug for eksperter inden for flere områder. Byg dine teams op efter diversiteten og skab en troværdighed i forhold til dine teams. Der skal være et frirum, hvor der er plads til både de gode idéer, men også de idéer som synes umiddelbart uhåndterbare. Alle skal være frie til at komme med egne meninger, og man bør også kunne sige, hvad man ikke ved, så der kan skabes innovative tanker ud fra det grundlag. 

Ved at være opmærksom på disse guidelines, kan eksperterne i samarbejde med lederen skabe nye innovative idéer i organisationen.