Der skete meget lidt i dansk film indtil fire filminstruktører Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jakobsen i 1995 indførte det såkaldte dogmemanifest.

Manifestet var et opgør med den overfladiske, amerikanske mainstream inden for filmproduktion. Målet var at forenkle filmproduktionen og derved skabe en klarere kommunikation med filmpublikum. Med manifestet fulgte en række regler om eksempelvis at anvende håndholdt kamera, at undgå kunstig belysning, optage lyden på stedet og optage lyden direkte.

Pludselig blev fokus flyttet fra vanvittigt dyre og overfladiske Hollywood-produktioner til film, der var budgetuafhængige og alene fokuserede på at fortælle en god historie. Disse dogmerammer har bragt dansk film i verdensklasse – pludselig kunne danske filmproducenter konkurrere med hele verden og mod lande med langt større publikum. Det begyndte med dogmefilmene for 24 år siden og har blandt andet via Nordic Noir ført til, at danske film, skuespillere og instruktører i dag er med overalt på kloden.

Hvis dansk erhvervsliv skal tilbage i verdenseliten, som vi var, da det 20. århundrede blev defineret – tænk blot på A.P. MøllerBurmeister & Wain og C.F. Tietgen  – behøver vi som samfund et sæt bæredygtige ledelsesdogmer á la filmbranchen, der kan leve op til narrativen fra højteknologiske venture kapitalister i Sillicon Valley og Beijing.

Fremgang i dansk erhvervsliv er nemlig ikke et spørgsmål om vores størrelse. Det handler om målrettet energi. Da vores industri, landbrug, videnskab, kultur  og sociale udvikling begyndte at blomstre for et århundrede siden, var vi faktisk et endnu mindre land end i dag. Dengang var Sønderjylland stadig tysk. Alligevel brillerede Danmark og vi gjorde det takket være vore lederes ambitioner og værdier. Vi havde ledelse i verdensklasse tværs over samfundet.

Det skal vi have igen af to årsager. For det første har vi mistet noget af vor dynamik – præcist som dansk film for 25 år siden – vort erhvervsliv spiller billedligt talt med på Hollywoods præmisser i stedet for at definere sine egne. For det andet står vi over for en uforudsigelig fremtid: alle brikkerne i puslespillet er kastet op i luften, og vi aner ikke, hvilket billede det skal blive, når vi begynder at samle brikkerne. 

Det er her, behovet for at genfinde de bæredygtige dogmeregler for dansk ledelse kommer ind i billedet. Og vi taler ledelse på alle niveauer inden for alle dele af samfundet. Vælgerne er frustrerede over politikerne, vi har et alvorligt moralsk udfald i dele af erhvervslivets top, vi har svært ved at integrere de fremmede, medarbejdere har aldrig været så stressede som nu og de unge mangler optimisme og frygter for, hvad fremtiden bringer.

Dette er et ledelsesproblem! Danske ledere mangler en platform at lede ud fra.  Vi har brug for rammer, vi ikke behøver at diskutere; vi behøver en platform, som giver tryghed og gør det muligt at sætte et klart fokus længere fremme på vejen. Når man er klar over, hvad der er rigtig og forkert forstummer diskussionen om, hvilken vej man skal gå og mennesker begynder igen at handle.

Jeg har i de seneste 25 år i egenskab af rektor for Business Institut uddannet en lang række af landets fremmeste erhvervsledere og igennem alle disse år har jeg set en række regler for ægte lederskab udkrystallisere sig. Dem har jeg samlet i ledelsesmanifest for endnu et nyt århundrede.

Det er et manifest, som består af værdier, regler og eviggyldige sandheder, som ikke fortæller, hvad man skal beskæftige sig med, eller hvor man skal hen. Men når man går i gang, kender man præcist sin adfærd i forløbet:

  1. Skil lederskab fra administration
  2. Fasthold personlig integritet
  3. Du skal udvikle dit håndværk
  4. Gå på eventyr og eksperimenter
  5. Sæt mål og skab bevægelse 
  6. Vær stædig og hårdtarbejdende
  7. Resultater er vigtigere end regler
  8. Skab mening og enkelhed
  9. Vær menneskekærlig
  10. Tro på en bedre verden

Overstående dogmer sætter rammerne for ordentlig lederadfærd i en kaotisk og foranderlig verden og de kan holde hele karrieren ud for selv de yngste ledere.  Det er mit håb, at danske ledere vil stille sig selv spørgsmålet ”følger jeg de 10 regler?” og for hver eneste bekræftende svar vil energien og resultaterne vokse.

I den kommende tid vil jeg uddybe overstående dogmeregler gennem en håndfuld kronikker, som skal bidrage med at skabe klarhed over, hvordan vi skal lede vore virksomheder ind i en umiddelbar uoverskuelig fremtid med fantastiske muligheder.