Mange af de etablerede virksomheder, som blev skabt før internettet blev opfundet, kan ikke længere nøjes med at digitalisere deres forretning for at matche fremtidens behov. Moderne kommunikation og ny branding er næppe tilstrækkeligt. Mange virksomheder er nødt til helt at kassere deres gamle forretningsmodeller.

Lad mig illustrere det med tre virksomheder, der blev skabt efter smartphone og finanskrise. Nogle af de unge virksomheder har ikke engang kunder endnu. Men det får de eller andre som dem om et øjeblik.

Den første himmelstormer er Forrestcar. Stiftet af unge mennesker, som synes, at det er fuldstændigt tåbeligt, at man først parkerer sin bil i lufthavnen, hvor man betaler 250 kr. i døgnet og siden, når man så kommer frem til den nye lufthavn, betaler 250 kr. om dagen for at leje en anden bil. Derfor er de ved at udvikle en deleøkonomisk forretning, hvor den bil, man parkerer i lufthavnen, bliver lejet ud til en anden rejsende. I stedet for at betale 250 kr. for at have bilen stående, tjener man nu 250 kr. for hver dag, man ikke bruger bilen.

Det skaber et problem, vi ikke har haft før; nemlig forsikring af bilen, som køres af en fremmed. Intet forsikringsselskab har tænkt på, at der er et marked for at forsikre biler på dagsbasis. Men det har det unge skotske forsikringsselskab Cuvva. De forsikrer faktisk biler i helt ned til en time, og det tager blot fem minutter at etablere den nye forsikringskontrakt, som naturligvis tager udgangspunkt i en app. Den nye bruger tager et billede af sit kørekort, indtaster sine kreditkortoplysninger, tager et foto at bilens nummerplade og fortæller, hvor længe forsikringen skal vare. Og straks er bilen forsikret med en ny chauffør bag rattet.

Og så dukker det tredje problem op. Nemlig hvordan tør jeg låne min bil ud til mennesker, jeg aldrig har mødt og formentlig aldrig møder igen. Det har nogle danske iværksættere tænkt på. Deres opstartsvirksomhed Deemly, der er ved at få internationalt gennembrud, samler menneskers ry og rygte op fra de sociale medier. Deemly samler de anmeldelser sammen, som man giver hinanden på fx Airbnb og eBay. Hvis Airbnbs værter gang på gang giver en kunde fem stjerner for god adfærd, har vi at gøre med et menneske, som passer godt på andres ting. Dem tør jeg forment godt leje min bil ud til. Eller hvad det i øvrigt er, jeg skal betro vedkommende med.

Indtil for omkring 10 år siden talte vi ikke om deleøkonomi. Folk ejede selv de ting, de skulle bruge, eller lejede dem af professionelle for dengang kunne mennesker planlægge langsigtet. Når man fik et job i banken, var man sikker på sin indtægt de næste 30 år frem, og man kunne købe fast ejendom og varige forbrugsgoder. For de yngre forbrugere er det helt anderledes. De er ikke sikre i deres job, de arbejder i voksende omfang på projektbasis, har korte karrierer, og de er den første generation i historien, som ikke kan forvente at blive mere velhavende end deres forældre.

Det er derfor, at de forretningsmodeller, erhvervslivet skabte til deres forældre, ikke virker på den næste generation. Det er vidt forskellige købsbeslutninger som generation X og generation Y træffer. Derfor er digitaliseringen heller ikke nok. Forsikringsselskabet kan ved hjælp af digitalisering måske gøre præmien 20 pct. billigere, men hvis kunden blot skal have en bil forsikret i en uge, er prisen fuldstændigt ligegyldig. En billigere forsikring løser ikke problemet. Produktet skal være et helt andet. De færreste virksomheder har de teknologiske værktøjer og tankegangen til at nyskabe sig selv. Derfor kan dristige unge mennesker i tshirt udkonkurrere virksomheder, der har været generationer i branchen.

Hver af de tre omtalte virksomheder er i sig selv interessante. De tilfører nytænkning til forsikring, mobilitet og risikovurdering. Men helt interessant bliver det først, når man kombinerer de tre iværksættere, for så får vi en radikal forandring, der indikerer, hvordan fremtidens markeder kommer til at fungere.

Det kan undre at etablerede virksomhedsledere ikke i større omfang arbejder systematisk og konstruktivt med disse tankegange, da der findes veludviklede og afprøvede metoder og teorier indenfor platformsøkonomi og forretningsmodeltænkning, som betyder, at man ikke skal være iværksætter eller millennials for at tænke og skabe nyt.