Der er mange egenskaber, som kan være med til at udgøre en god leder. Mens der ikke er nogen eksakt opskrift på godt lederskab, som skal følges til punkt og prikke, for at man er opgaven voksen, er der dog nogle absolut essentielle ingredienser – en af disse er at kunne tage ansvar.

De seneste måneder har Lagkagehuset gentagne gange været i nyhederne, efter at der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt selskabet var medvirkende til skattespekulation. Lagkagehusets administrerende direktør, Jason Cotta, var i den forbindelse ude at forsvare virksomheden såvel som fonden, den er ejet af, der er registreret i ønationen Jersey.

Cotta udtalte, at Lagkagehuset aldrig kunne finde på at undlade at betale skat i Danmark, og at hele situationen med at høre hjemme i Jersey var for, at investorerne ”undgår dobbeltbeskatning, når de investerer i virksomheder uden for deres hjemlande”.

Lagkagehuset indrykkede sågar en annonce i flere aviser for at forsikre kunderne, at de havde deres på det rene – at de intet havde at skjule, og at man med god samvittighed kunne fortsætte med at købe hos dem. Da TV 2 efterfølgende begyndte at grave dybere, fandt de dog frem til, at Lagkagehusets investorer ikke blot søgte at undgå dobbeltbeskatning, men derimod søgte at undgå beskatning i det hele taget ved selv at høre hjemme i lande som Monaco. Derefter fik piben en anden lyd, og nu var PR-strategien fra Lagkagehusets side pludselig, at de ikke havde yderligere at tilføje.

Står virksomheden kun til ansvar for investorerne, eller er den en del af et større økosystem?

Hele sagen – og især den adskillelse mellem Lagkagehuset og dets investorer, som Cotta forsøger at oprette – finder jeg interessant ud fra et etisk synspunkt, for hvad skal man vægte højest som virksomhed? På den ene side står man til ansvar for ens investorer, der gerne vil maksimere deres profit, men på den anden side er spørgsmålet så, om det er alt, hvad godt lederskab indebærer? Er der en større samfundskontrakt i spil, eller er det nok ’blot’ at overholde gældende lovgivning?

Man kan spørge sig selv om, hvorvidt det overhovedet er muligt at skille ejerskab og virksomhed fra hinanden. Står virksomheden kun til ansvar for investorerne, eller er den en del af et større økosystem, hvor ansvaret rækker ud over egen organisation?

Nyhedsvært og tidligere medlem af Business Institutes bestyrelse, Jens Gaardbo, fortalte mig engang, at enhver organisation har det ry og brand, som de fortjener. Det er noget, jeg vil mene, der gør sig gældende nu mere end nogensinde før. Udgiver man sig for noget, som man ikke er, så opdages det altid – og i ’The New Normal’, hvor corona har ramt hele verden hårdt, er der kommet et endnu større fokus på etik, bæredygtighed og ansvarlighed, når det kommer til måden, man driver virksomhed på.

Så Lagkagehusets problemer er måske en afspejling af dette. Man høster, hvad man sår, kan man sige. Der er teknisk set intet galt i – i al fald juridisk – hvad de har foretaget sig, da de har overholdt gældende lovgivning, men samfundets fokus har skiftet.

Samfundsstemningen lyder nu, at man har ansvaret for mere end blot sig selv og ens daglige drift; man er en del af et helt økosystem.
Så hvis alle vi ledere skal lære af den nye normal, som Lagkagehuset har mærket konsekvenserne af, er det vigtigt, at vi alle reevaluerer vores strategier og værdier snarere end blot at forsøge at tale os ud af problemerne.