Nogle gange finder man klarhed i de mest trivielle ting, og andre gange viser klarheden sig efter systematisk søgen efter den. For nyligt fandt vi hos Business Institute klarhed omkring vigtigheden af fleksibilitet i sit valg af uddannelse – og klarheden fandt vi både i det utilsigtede trivielle og i vores evige søgen efter forbedring og udvikling af vores uddannelsestilbud.

Dette er historien om, hvordan MyMBA blev til, og samtidig historien om, hvorfor tilbud som MyMBA, efter vores mening, er fremtiden indenfor uddannelse – på alle niveauer.

Søgen efter klarhed

Som så mange andre virksomheder lever vi af at sælge ydelser; vores ydelse er lederuddannelser. Gennem 25 år har vi erfaret, at beslutningen om at tage en lederuddannelse – og specielt en MBA uddannelse – ikke tages over natten; der er mange variabler i ligningen, som skal gå op. For det første skal uddannelsen finansieres, dernæst skal man finde det helt rigtige tidspunkt, hvor en krævende uddannelse kan passes ind i forhold til alle de andre ting, som vi har gang i. En klassisk MBA uddannelse tager to år at gennemføre sideløbende med et normalt arbejde, et familie- samt fritidsliv; det er altså ikke bare lige noget, man gør. Derudover skal man så også finde den uddannelse, som giver mening, og som kan være med til at flytte en til nye højder.   

Som sagt, det er ikke en beslutning, som tages over natten.

Som studieleder har jeg løbende mange samtaler med personer, som er på forskellige steder i deres beslutningsproces. I de samtaler konfronteres jeg med alverdens gode spørgsmål, som tvinger alle os hos Business Institute til at genoverveje vores tilbud, strukturer og vilkår. I mit møde med de mange mulige studerende bliver jeg stillet mange forskellige spørgsmål, men ét specifikt tema synes at gå igen: ønsket om fleksibilitet.

Indtil for nyligt tilbød Business Institute tre forskellige MBA uddannelser:

Uddannelserne er vi stolte af – specielt fordi vi altid har bestræbt os på at holde dem opdaterede og tidsaktuelle. Men på trods af vores anstrengelser for konstant at tilbyde de bedste lederuddannelser udfordres vi stadig med spørgsmål som:

– Kan man gennemføre uddannelsen hurtigere eller over længere tid?

– Kan jeg tage orlov undervejs, hvis jeg ikke kan overskue 2 år på en gang?

– De fleste af modulerne på uddannelsen lyder fantastiske, men jeg kunne faktisk godt tænke mig nogle af fagene fra de andre retninger – er det muligt af tage de fag?

Alle disse spørgsmål er gode og relevante – også selvom vi ikke altid har svaret liggende i skuffen. Og her kommer den trivielle oplevelse så ind i billedet.

Klarhed i det trivielle

For nyligt var jeg i gang med at handle i et supermarked; mælk, æg, opvaskemiddel… I kender rutinen. Da jeg med kurven fyldt nærmede mig ekspedientens kassebånd, skete det; den trivielle oplevelse. En mor og hendes lille søn stod midt i den klassiske diskussion om slik.

Mor siger utålmodigt: ”Vi køber en pose Matador Mix”. Søn er ikke imponeret: ”Ikke Matador mix. De er fyldt med Labre Larver. De er dårlige! Hvorfor kan vi ikke bare købe bland-selv-slik? Der kan jeg få lige dém, jeg helst vil have?”

Drengen har jo ret – ikke i, at Labre Larver er dårlige – men i pointen om, at det virker tåbeligt at betale 23 kroner for en pose slik, hvor kun 70% af indholdet tiltaler dig, når man kan købe bland-selv-slik for 23 kroner og få 100% guf-garanti hver eneste gang man stikker hånden i posen.

Drengen talte om fleksibilitet og bevidstheden om at handle på egne præmisser. Hvorfor betale for ydelsen, som opfylder 70% af mine behov, når der findes et produkt, der opfylder 100% af mine behov?

MyMBA, fleksibel uddannelse på dine præmisser

I kombinationen af løbende input fra vores studerende og triviel refleksion stod det pludselig klart, at vi udover vores egen Matador Mix – vores tre fastlagte MBA retninger – blev nødt til også at lave et MBA tilbud til dem, der har større krav til fleksibilitet: Hvad end det er i forhold til tid eller indhold. Med MyMBA kan man selv designe sit uddannelsesforløb; man vælger indholdet, og man vælger tidshorisonten. Man vælger frit blandt modulerne fra vores MBA uddannelser og sammensætter sin egen MBA.

Sandheden er, at uanset hvor hårdt vi arbejder for at holde vores fastlagte MBA retninger opdaterede, tidsaktuelle og relevante for ledere på alle niveauer og i alle industrier, så vil den enkeltes virkelighed og kontekst være unik. Ingen ved, hvad der vil hjælpe hver enkel i sit arbejde bedre end dem selv, og derfor giver det også mening, at man får mulighed for at sammensætte sin personlige MBA.

Det bredere perspektiv

Vi lever i en tid, hvor fleksibilitet har indtaget sin plads på dagsordenen. Vi skifter job oftere end nogensinde før. Udviklingen, specielt hvad angår teknologi, gør, at arbejdsstyrken generelt har behov for kompetenceløft og videreuddannelse i hurtigere frekvens end nogensinde før. Og vi må alle, også som uddannelsesinstitutioner, trampe hårdere i pedalerne for at følge med.

Derfor er service- og produkttilbud, som giver brugeren eller kunden lov til at handle på egne præmisser vigtige. Sammensatte pakkeløsninger, som Matador Mix, har de fordele, at den travle og utålmodige slipper for at bruge tid på at udvælge hvert enkelt stykke slik. For dem er præmissen for køb af slik, at det skal gå hurtigt og være enkelt. Det kan Matador mix levere.

For vores studerende skal indholdet af slikposen også være det rigtige. Her kan Matador Mix ikke altid levere varen….

Med vores nyeste uddannelsestilbud er vi dermed gået væk fra det sikre og enkelte valg, og giver dig muligheden for at fylde bland-selv-posen med præcis dét indhold, som giver mest værdi og mening for dig i din dagligdag.

Velbekomme!