Danske virksomheder er begyndt at vokse nedad, ligesom hestehalerne. Børsens regnskabsanalyse af de 1000 største danske virksomheder viser, at erhvervslivets toplinjen det seneste år ikke har rørt sig ud af stedet. Bundlinjen er ganske vist forbedret med 20 pct., men omsætningen er kun vokset med sølle 1 procent, hvilket inflationen straks har taget sig af. Lægger vi dertil, at der siden erhvervskrisens start er afviklet 200.000 private arbejdspladser samt at vores BNP stadig er langt fra niveauet i 2008, ligner det begyndelsen til afviklingen af dansk erhvervsliv. Firmaerne tjener ganske vist atter penge, men ingen virksomhed kan på sigt skrumpe sig til storhed.

Erhvervsfolk på over 45-50 år kan måske huske denne problemstilling fra 90erne. Den opstod i USA, hvor dominerende industrivirksomheder blev presset af især japanerne. På et tidspunkt konstaterede man i Detroit, at selv hvis arbejderne på bilfabrikkerne ville arbejde gratis, kunne man stadig ikke konkurrere med japanerne. De amerikanske organisationer var blevet for store og tunge.

Redningsmanden blev MIT-professoren Michael Hammer. Han skrev i 1990 sin berømte artikel ”Don’t Automate, Obliterate” – hvilket på dansk betyder, ” Automatisér ikke, udslet i stedet!” Artiklen blev fulgt op af hans kultbog ”Re-engineering the Corporation”, der blev en gigantisk succes, som solgte i 2,5 millioner eksemplarer og prægede vestlig ledelsesfilosofi i et årti.

Hvad, Mike Hammer sagde til Detroit, var, at fabrikkerne ikke blot skulle effektivisere deres samlebånd med ny teknologi. De skulle splitte hele produktionsapparatet i atomer og billedligt talt samle bilerne på en ny måde. Ledelsen skulle genopfinde sine forretningsprocesser og ikke blot sætte strøm til. Eastman Kodak var et eksempel på en organisation, som indførte business process re-engineering, og fotogiganten fortalte blandt andet stolt, at man havde halveret udviklingstiden på et nyt éngangskamera, der kunne tage kampen op mod Fuji’s fotografiapparat.

I dag kan vi se, at Kodak’s tiltag var utilstrækkelige, men dengang gav de nye tanker de store amerikanske koncerner sin anden luft. For mange virksomheder blev BPR imidlertid et værktøj til rationalisering, snarere end fornyelse, og resultatet blev, at millioner af specielt white-collar arbejdspladser blev skåret væk i amerikanske virksomheder. Men omsætningen steg ikke af den grund, og mange af de virksomheder, som læste Michael Hammer i 90erne, havnede siden i dyb krise. En del af de virksomheder er her slet ikke mere.

Det var ikke Hammer’s skyld. At effektivisere og re-designe sine forretningsprocesser er vanvittigt fornuftigt, men som enkeltstående ledelsesdisciplin har business process re-engineering vist sig at være utilstrækkelig. 90ernes erhvervsgiganter blev nemlig ikke kørt af banen af hinanden; de blev udkonkurreret af nye spillere, som lavede mobiltelefoner, laptops og internetforretninger. Virksomheder, der siden hen selv er blevet udkonkurreret af endnu en ny generation virksomheder, der laver smartphones, sociale medier og mobile business.

Det skete for 20 år siden, men mønstret har en slående lighed med det, dansk og europæisk erhvervsliv oplever lige nu. Den ene virksomhed efter den anden forsøger at skrumpe sig tilbage til vækst, men i sidste ende vil bankfilialerne, brevforsendelserne og de trykte aviser forsvinde, ligesom skrivemaskinerne, fotofilmene og fastnettelefonerne før dem.

Det skete for 20 år siden men mønstret har en slående lighed med det, dansk og europæisk erhvervsliv oplever lige nu. Den ene virksomhed efter den anden forsøger at skrumpe sig tilbage til vækst, men i sidste ende vil bankfilialerne, brevforsendelserne og de trykte aviser forsvinde som skrivemaskinerne, fotofilmene og fastnettelefonerne før dem.

Hver gang markedet rykker sig i en ny retning, og det gør det i stadig hurtigere cykler, står gamle kæmper fortabte tilbage. Kodak, Nokia, Blockbuster, banker, aviser, biblioteker, postvæsenet samt verdens største bilbyer. Men de tabte ikke, fordi de glemte indtjeningen. De har alle forsvaret deres bundlinje til det sidste. Til gengæld har de forsømt toplinjen. At kunne udvikle og producere et døende engangskamera hurtigere end konkurrenten skaber ikke fremtid.

Analysen af de 1000 største virksomheder viser, at der sidder kompetente forretningsfolk i toppen af erhvervslivet. På trods af økonomisk stagnation har de formået at skabe profit og dermed fastholde erhvervslivets handlefrihed. Problemet er blot, at de ikke bruger denne frihed til noget – og det er katastrofalt. En ny generation af virksomhedsledere er på randen til at gentage fortidens fejltagelser ved at holde et rasende skarpt blik på virksomheden, men kun et sløret udsyn på fremtiden og dens muligheder.

På trods af økonomisk stagnation har de formået at skabe profit og dermed fastholde erhvervslivets handlefrihed.. Problemet er blot, at de ikke bruger denne frihed til noget – og det er katastrofalt

Det er her, vi tydeligst ser tidsåndens krav til den nye virksomhedsledelse: Nemlig behovet for at handle offensivt. Det kommer nemlig ikke noget opsving af sig selv. Billedligt talt er markedet for engangskameraer under hastig afvikling. Erhvervslederen anno 2015 skal have eventyrblod i årerne, hun skal være nysgerrig og turde bruge sin handlefrihed til at skabe ny vækst i omsætningen for sin virksomhed.