business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

Den fjerde industrielle revolution

Introduktion til bogen


Den verden, vi kender i dag, er resultatet af mange års udvikling, og er især kendetegnet på de teknologiske muligheder, der i dag er en realitet. De første tre industrielle revolutioner kom som en videreudvikling af hinanden, men sådan står det ikke til med den fjerde. Ifølge Klaus Schwab, er denne et opbrud med den tidligere mentalitet; et opbrud, der er nødvendigt for at kunne gøre op med nutidens negative tendenser. Den fjerde industrielle revolution er af proportioner, vi aldrig har set mage til, eller helt forstår omfanget af endnu. Den nye teknologi afføder konstant ny teknologi; den går på tværs af fysiske, digitale og biologiske verdener.

Denne bog skal hverken ses om en hyldest eller afsværgelse af den teknologiske udvikling, men snarere en påmindelse om, at vi selv skaber teknologien og vi derfor ikke skal lade den styre os. Teknologien skal altså hjælpe os, i vores færd som mennesker, frem for at dehumanisere os.

 

Summary


Efter domesticeringen af dyr, samt de følgevirkninger, det medførte, kom de første tre industrielle revolutioner som følge af hinanden. Schwab argumenterer, at den fjerde industrielle revolution skal ses som en individuel bevægelse, fordi den ændrer samfundet på et grundlæggende plan, hvor etik og struktur ændres. Det, der kendetegner den fjerde industrielle revolution, er hastigheden hvormed alting ud-vikles, og de grundlæggende forandringer den bringer til samfundet. Schwab ser det derfor som værende essentielt, at vi i fællesskab vedtager nogle økonomiske, politiske og sociale normer, for at kunne skabe en bæredygtig udvikling.

Indvirkninger


Den fjerde industrielle revolution har påvirket verden på mange måder. I dette afsnit vil vi gennemgå nogle af de indvirkninger, vi kan se, og nogle af de ændringer, der er sket i samfundet.
Økonomi
Et kendetegn for de seneste mange år er vækst, i højere eller mindre grad. Produk-tivitet har længe været en måleenhed for succes, hvorfor det gav dårlige udsigter at alle statistikker viser at både produktion og produktivitet er stagneret over de seneste år. Men noget tyder på, at disse statistikker ikke længere er retvisende, for meget af den teknologi, som alle i dag har adgang til, ganske gratis gennem deres telefoner, øger produktiviteten for hvert enkelt individ, selvom denne øgede produktivitet ikke er mulig at måle.

Den teknologiske udvikling har også sin påvirkning på produktiviteten, hvis vi ser på produktion af nye varer. Med den udvikling der er sket med telefoner, har vi nu mange funktioner i ét stykke udstyr, frem for flere forskellige. Dette har naturligvis også været bidragende til at færre produkter produceres.


Beskæftigelse

 

Ved indgangen til den tredje industrielle revolution, var der stor frygt for om ar-bejdsløsheden ville stige, nu flere opgaver ville blive automatiserede. Denne frygt viste sig ubegrundet, men er den stadig det i dag? Forskere konkluderer at 47% af amerikanske jobs kan blive automatiserede inden for de næste 20 år. Samtidig er det muligt at konkludere at skabelsen af nye brancher og stillinger er stagneret væsentligt siden årtusindeskiftet, hvorfor det er svært at forestille sig at der vil blive jobs nok til alle. Schwab er dog overbevist om, at vi endnu ikke har set alle de positive virkninger der vil være ved denne revolution, og at vi derfor intet kan forudsige endnu.

Automatiseringen af jobs vil ikke fordeles ligeligt på alle brancher og stillinger, den vil snarer gruppere sig mod en bestemt type jobs, hvorfor øget arbejdsløshed kan fore-komme mere hos visse demografiske grupperinger og brancher.

Jobmarkedets udformning vil fremover se ganske anderledes ud, som følge af automatiseringen af manuelle jobs. En større del af arbejdsstyrken muligvis være "ansat" i flere forskellige jobs, nemlig i matchmaker virksomheder, som ikke selv har aktiver, men i stedet yder en platform for aktiver. På den måde har de ”ansatte” en stor frihed i at kunne arbejde når de vil og hvor de vil. Men samtidig kan dette upersonlige forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager resultere i at arbejds- og lønvilkår bliver dårligere for flere i arbejdsstyrken.

Denne risiko for øget ulighed og dårligere arbejdsvilkår vil ikke blot begrænse sig til ét land, men kan blive en mere global tendens. Det er endnu ikke muligt at forudse hvorvidt denne revolution vil fremskynde eller sænke udviklingen i udviklingslande, men sikkert er, at det er nødvendigt at få dem med ind i den nye tidsalder. Hvis ud-viklingslande stagnerer for meget i deres udvikling, vil dette både have etiske såvel som økonomiske og strukturelle konsekvenser for de øvrige lande.

Den øgede specialisering sætter grænser for individets muligheder for tværfaglig udfoldelse og nye erkendelser i den forbindelse. Med nutidens behov for selvreali-sering og sammensmeltningen mellem arbejde og fritid, er det svært for Schwab at forestille sig at det nye arbejdsmarked vil give mange en tilfredsstillelse i forbindelse med deres profession.

Mens arbejdsmarkedet bliver mere og mere automatiseret og overtaget af robotter, er det vigtigere end nogensinde at huske de humane sider af arbejdsmarkedet, og dermed de individer, som er en del af det. Uden plads til det menneskelige i det faglige, vil incitamentet til faglig refleksion og videns skabelse forsvinde.

 

Erhvervslivet


Der vil ske gennemgribende ændringer i den måde, vi lever på, men også den måde, vi arbejder på. Alt tyder på, at erhvervslivet vil bevæge sig hurtigere end tidligere, hvorfor det er nødvendigt at eksisterende virksomheder kaster et kritisk blik på sig selv, og vurderer, om der er plads til disse forandringer: Kan virksomheden følge med i en tid, hvor innovation og omstilling er lige så essentielt om vand og ilt?

Alle brancher vil blive præget af disruption, der ændrer virksomhedernes udgangs-punkt og kundernes forventninger. Med den gennemgribende digitalisering af vores hverdag, kræver det ikke længere en stor kapital, for at komme ud til et bredt marked, men blot en Facebook-profil. Dette gør konkurrencen meget mere ufor-udsigelig, da den kan komme fra nye og ukendte virksomheder, eller fra gamle kendinge som har gennemgået deres teknologiske renæssance.

Kunderne vil naturligvis også gennemgå en udvikling, i takt med den fjerde indu-strielle revolutions udvikling. Vi ser i dag en tendens med fokus på meget mere end blot salg og produkt. Der forventes nemlig mere fra kundernes side, hvorfor bru-geroplevelsen er kommet i højsædet. Kunder ønsker en mere holistisk oplevelse, hvor de er tilfredsstillet gennem hele købsbeslutningen og gennem hele produktets anvendelse - og de er villige til at betale for den. Her kan teknologiens muligheder i høj grad opleves, for teknologien giver mulighed for at indsamle data om forbrugerne, og disse data er nutidens nye valuta. Indsamlingen af data er dog gensidigt velgørende for både kunde og producent, da den store datamængde ikke blot giver producenten mulighed for mere målrettet salg, men det giver også mulighed for bedre udvikling og vedligeholdelse af mange produkter. Altså vil produktet, ideelt det, blive bedre, jo mere data virksomheden får omkring det.

Innovation er ikke blot at opfinde nyt, men også at skabe nye muligheder med det der allerede eksisterer. Denne tendens vil også præge den fjerde industrielle revolution, hvor nye og etablerede virksomheder, eller virksomheder på tværs af brancher, vil samarbejde og trække på hinandens styrker, for at innovere, forbedre, og integrere løsninger for en mere strømlinet brugeroplevelse.

Innovationen vil ikke blot ske på tværs af brancher, men også på tværs af paradigmer, hvor tjenester og ydelser vil kombinere elementer fra den fysiske, digitale og biologiske verden, for at øge tilgængeligheden og produktiviteten for kunden. Vi ser allerede i dag hvordan elementer fra den fysiske verden bliver udbudt gennem digitale platforme, eller hvor biologiske mekanismer overvåges og observeres digitalt. Disse tendenser vil kun brede sig til endnu uanede kombinationer mener Schwab. Denne mulighed for videreudvikling af koncepter vil komme etablerede virksomheder til gode, og give dem mulighed for at ekspandere til nye brancher. En anden fordel Schwab ser ved at flere brancher bliver forbundne, og at virksomheder opnår mere viden om deres produkter og anvendelse er, at dette på sigt vil føre til et lavere forbrug, bedre genanvendelse og dermed også en bedre anvendelse af ressourcer. På denne måde vil den fjerde industrielle revolution være et led i at genoprette nogle af de ressourcer, som tidligere revolutioner har ødelagt.

Nationale og globale ændringer


Den måde vores samfund er opbygget på, vil også gennemgå en forandring som følge af den fjerde industrielle revolution. Digitaliseringen har fået sit indhug i ad-ministrationen i den offentlige sektor, men snart vil politiske beslutninger også ligge under for et større digitalt pres. Borgere har i dag mulighed for at ytre, også til et bredt publikum, deres holdning til politiske beslutninger, og denne online forsam-lingsmulighed giver grupperinger en langt større magt end tidligere, og dermed mindre magt til politikere. Der vil altså opstå et større pres for større inklusion i poli-tiske beslutninger mellem politikere, erhvervsledere og borgere, som i fællesskab har større kapacitet til at forstå og vurdere nye sager fra forskellige perspektiver. Lovgivningen skal ikke stå i vejen for disruptive bevægelser og innovation, men den skal stadig beskytte individet og dets muligheder.
En smidigere regeringsførelse vil derfor kunne tilvejebringe reglementer som er tilpasset og målrettet den retning samfundet bevæger sig mod, så mennesker og midler ikke udnyttes af smuthuller i forældede love.

I en mere global sammenhæng spiller politik også en vigtig rolle. I fremtiden er der risiko for et endnu større skel mellem udviklede lande med gode muligheder, og lande som stadig er under udvikling - og dette vil ifølge Schwab have en selvfor-stærkende effekt. Det, der i hans optik afgører hvorvidt et land ender i den ene eller den anden kategori, er hvordan deres politiske og lovmæssige system er rustet til at klare de forandringer, der i fremtiden vil komme.

Dog må vi ikke se bort fra de fysiske omstændigheder som nødvendigvis må være til stede før vækst og innovation kan blomstre. I Vesten er det let at tage for givet, men adgang til ressourcer som vand, elektricitet og internet skal nødvendigvis være til stede før et samfund kan udvikle sig. Den eksponentielle vækst er derfor, for nu, øremærket etablerede byer, i etablerede samfund. Der findes også en stor fordel i urbanisering i dag, da denne giver mulighed for større effektivitet, både for indbyggerne, men i særdeleshed også for anvendelse af ressourcer.

Midt i denne industrielle revolution må vi ikke glemme, at der stadig er ulighed og uenighed i verdenen. To faktorer, som til stadighed fører til konflikter, både væbnede og politiske. Den øgede digitalisering har givet os muligheden for at være informerede om de konflikter der foregår i verdenen, men den har også givet terrororganisationer muligheden for at sprede deres budskab og rekruttere flere til deres sag. Og den traditionelle, fysiske krig er ikke den eneste trussel, der er værd at tage højde for. Som tidligere beskrevet, er data og information den nyeste valuta, og den er derfor værd at kæmpe om, hvorfor cyberkriminalitet er en ny stor trussel. Den redefinerer de trusler regeringer og virksomheder står over for, da et angreb kan komme fra et utal af privatpersoner, ikke blot fra statsmagter. Denne flydende fjende går igen i andre former for trusler, hvor nye teknologier kan købes af anonyme forbrugere og anvendes på destruerende måder, vi endnu ikke har forudset. Men dette skal ikke ses som en erklæring om uundgåelig krig, men snarer et opråb om samarbejde og gensidig afhængighed af hinanden, hvor nationer og organisationer ikke vinder på at skjule teknologier, men i stedet samarbejder og udvikler i fællesskab. Udviklingen i verdenen er derfor ikke et kapløb som skal vindes, men snarer en fælles indsats, så dårlige intentioner ikke får frit spil og plads til at vokse.

Samfundet


Med teknologiens og digitaliserings fremgang i samfundet, vil der ske en polarisering af velstand, mener Schwab. De store, nye virksomheder i dag, er ikke afhængige af mange ansatte og store produktionsapparater, men i stedet af adgang til internettet. Med færre ansatte at fordele overskud på, bliver færre mennesker belønnet mere. Undersøgelser viser også denne tendens, hvor det ses, at færre mennesker råder over en større del af verdens velstand, og skellet mellem klasserne øges. Dette er en selvforstærkende effekt, hvor der kan ses en tydelig tendens til, at samfund med stor ulighed reproducerer endnu dårligere vilkår for de dårligt stillede, som igen reproducerer disse vilkår.

Vores forståelse og tilhørsforhold til fællesskaber ændres også markant i takt med, at nye online fællesskaber fylder mere, og bliver mere definerende for hvem, vi er. Dette giver mulighed for, at minoriteter på tværs af kloden kan finde hinanden, men det giver også mulighed for, at mennesker kan blive optaget af mere lyssky fællesskaber. Det ændrer også den måde, vi modtager informationer på, fra at være fra få kilder med uddannede formidlere, til i stedet at komme i uanede mængder fra lige så mange kilder. Denne strøm af informationer gør os, ifølge Schwab, mere ukritiske overfor hvilken viden vi modtager og dens oprindelse.

 

Individet


Med et samfund og en hverdag præget af maskiner, teknologier og kunstig intelli-gens, kan det blive svært at skelne mennesket fra maskinen. I dag kan robotter klare en lang række jobs, som mennesker tidligere udførte; de kan endda fungere som partnere. Med denne gennemgribende teknologi i vores liv, opstår en række etiske og menneskelige dilemmaer:
- Hvor går grænsen for uetisk indgriben i andres liv?
- Bør vi anvende teknologi, blot fordi den er tilgængelig?
- Er det muligt at være en del af den teknologiske tidsalder uden at blive dehuma-niseret og miste empati?
Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af teknologien i vores hverdag, hverken positive eller negative, men måske vi bør være mere opmærksomme på dens indvirken, før vi når et punkt, hvor vi slet ikke ænser den. Vi må i den forbindelse også se kritisk på hvor stor en del teknologi, der får lov til at være i vores liv, og hvor vi sætter en grænse. Hvor meget vil vi lade os overvåge i bytte for bekvemlighed og rabatter? Hvad er vores oplysninger i virkeligheden værd?

 

Vejen frem

 

Med det nye verdensbillede, den fjerde industrielle revolution præsenterer, må vi nødvendigvis tilpasse vores opfattelse og handlinger til den fremtid vi står overfor. For fortsat at være en aktør i samfundet, må vi engagere os med mere end blot vores vision og mission, men også ved at mobilisere vores kollektive visdom og skabe rammerne for den fremtidige udvikling.
For at kunne konkretisere, opdeler Schwab intelligens i fire kategorier:

Kontekstuel intelligens: Erfaring bør aldrig negligeres, men for fremover at få en plads på forreste række, er det nødvendig at tænke i nye baner. Schwab argumen-terer, at gamle grænser og skillelinjer vil nedbrydes, og et behov for nye samarbejder vil opstå. De nye mestre vil derfor være de,, som ikke hænger fast i "plejer", men i stedet ser på de nye kontekster, de befinder sig i.

Følelsesmæssig intelligens: I en tidsalder af stadig flere robotter må vi ikke under-vurdere værdien af empati og emotionel intelligens. Dette er nemlig tæt forbundet med god ledelse, innovation og succes, skriver Schwab. Fremtidens ledere vil i højere grad være kendetegnet ved denne kobling mellem hjerne og hjerte, som skaber grobund for kreativitet, fleksibilitet og resiliens.

Inspireret intelligens: Alt denne udvikling skal ikke ses som en sovepude for frem-tiden; ifølge Schwab skal vi fortsat søge og stræbe efter et kollektivt mål, som ikke bunder i egoistiske hensigter, men som vil gavne det fælles bedste. Denne fælles stræben skal være bygget på gensidig tillid, som vil styrke samarbejdet og moralen mellem mennesker. Fremover vil tillid være blandt de stærkeste valutaer.

Fysisk intelligens: "Uden mad og drikke, dur helten ikke", sagde man engang, og selvom vi har lært meget om kroppen siden, er dette stadig lige så sandt, som det var dengang. Hvis vi glemmer vores fysiske behov, vil vores sind ikke længere kunne præstere, hvorfor Schwab lægger stor vægt på netop dette. Vi må huske at pleje og passe vores kroppe, ellers vil vi ikke kunne præstere fremover.

Alt dette munder ud i én opfordring: tag ansvar og vær moralsk. Hvis vi går sammen nu, kan vi nå at vende den udvikling, vi er på vej imod; her er ikke tale om den teknologiske, men den etiske degradering samfundet er på vej ud i. Ved at redefinere vores grænser, skabe et fælles mål og kollektivt tage ansvar, vil vi kunne nå at bremse den ødelæggelse, vi skaber, og i stedet bruge teknologien til at hjælpe mennesker og skabe en bæredygtig udvikling.
Måske vi endda kan skabe en kulturel renæssance, hvor vi som en global civilisation kan skabe et fælles moralsk grundlag og skæbnefællesskab, afslutter Schwab.

Anvendelse af bogens pointer

I et ledelsesperspektiv er bogens linse på et dannelses- samt makroniveau, hvor bogens pointer kan og bør inddrages i en række sammenhænge.

For det første bør enhver nysgerrig topleder lade sig inspirere af tankerne bag ”Den fjerde industrielle revolution” fordi den giver en god forståelse af den samfundsmæssige udvikling samt hvilke udfordringer dette giver i et markoperspektiv. Indsigten her kan anvendes direkte i:
- Strategiudvikling
- Organisationsudvikling
- Talentudvikling
For det andet kan bogens pointer anvendes i egne ledelsesmæssige dialog omkring jeres organisations robusthed i forhold til forandringshastigheden i jeres omverden
For det tredje kan bogens pointer anvendes i strategiske dialoger omkring virksomhedens værdiskabelse i forhold til kunderne og det omgivende samfund.

close
Hvad kan vi hjælpe med?
ring til os eller udfyld formular
phone
Man-fre: 9-13
+45 98 18 80 00
location_on
Business Institute
Vesterbro 18
9000 Aalborg

Der skete en fejl. Prøv venligst igen senere

perm_identity
mail_outline

Tak for din email.
Vi kontakter dig snarest.

mail_outlineHvad kan vi hjælpe med?