business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

5 måder at udvikle lederolle på

Fem måder at udvikle din lederrolle på


Vi har gennem 30 år gjort os, og jer, til specialister i ledelse. Det har givet en masse gode erfaringer som vi dagligt sætter i spil for at gøre vores værktøjer endnu skarpere. Men vi lærer også noget nyt om ledelse og erhvervsliv hver dag, vi lærer af andres viden, men vi skaber også vores egen. Det gjorde vi blandt andet i 2018, hvor vi lavede Danmarks vigtigste ledelsesundersøgelse. Svarerne fra denne er blandt andet, hvad der ligger til grund for de følgende fem punkter, som hver især vil præsentere dig for de bedste pointer, vi har samlet sammen gennem årerne. Her får du fem måder, hvorpå du kan udvikle din lederrolle og skabe værdi til din fremtid.

 

1. Husk dit overblik

Kaos og disruption er blevet lige så naturlig en del af lederrollen som mandage er, og 7 ud af 10 danske erhvervsledere forventer, at de næste år bringer yderligere disruption. Det er også på den baggrund, at 90% af ledere mener, at det er en essentiel egenskab at kunne navigere og orientere sig i kaos.


Hvis du vil sikre dig overblik over dine opgaver og din fremtid, er en vis struktur nødvendig. Der findes ikke en løsning, som er ideel for alle, hvorfor du selv må finde en løsning, som passer til dine behov – den bedste løsning er nemlig den, som du faktisk anvender.


Med det øgede kaos, er det derfor ikke nogen overraskelse, at der blandt de top-7 mest anvendte værktøjer ligger ’Complexity Reduction’; et værktøj, som skaber effektivitet i organisationen, en evne 80% af ledere anser for meget vigtig.


6 ud af 10 internationale ledere angiver faktisk, at den øgede kompleksitet er en hindring for deres virksomheds vækst. Kom denne risiko i møde, ved på forhånd at skabe kontinuerligt overblik og simplicitet i din lederrolle.

 

2. Opsøg viden

Hold dig i sync med morgendagens viden og skab bro mellem din erfaring og udvikling. Dette fremtidssikrer din relevans og position. Hele 9 ud af 10 erhvervsledere prioriterer kontinuerlig kompetenceudvikling, både hos sig selv og hos deres medarbejdere.


I denne forbindelse taler vi om to perspektiver af faglighed: erfarings- og udviklingsperspektivet.
Din erfaring omfatter al den viden, du allerede besidder og alt det, du allerede kan. Lad ikke denne falme hen til fordel for konstant videreudvikling, men anvend den som et led heri. Overvej, hvordan din erfaring kan bidrage til dine opgaver i dag og til din fremtidige udvikling.


Det er i udviklingsperspektivet, at forandring for alvor kan ske; heri ligger nemlig potentialet for din fremtidige udvikling og realisering. En lederuddannelse styrker ikke dine kompetencer til ét job, det styrker din profil til alle de jobs, du fremover kan få. Du får ledelsesværktøjer, som du kan anvende til at motivere og styrke både eget og andres arbejde.

 

3. Plej dit netværk

Det er ikke blot din hjerne, der skal passes om, det er også dit netværk. Rapporter viser nemlig, at over halvdelen af virksomheder anvender ansattes netværk til deres rekruttering. Dit netværk kan altså bidrage med meget, faktisk angav 80% af danske ledere, at et kompetent netværk var vigtigt for deres succes.


Husk at pleje dit netværk for at holde det aktivt og sundt. Hvis du sørger for at holde kontakten og hjælpe når du kan, vil du ofte opleve et netværk, som står klar til også at hjælpe dig.


Og et netværk kan bruges til langt mere end rekruttering. 59% af internationale virksomheder angiver nemlig, at samskabelse mellem virksomheden og eksterne partnere, om end konkurrenter, ville øge innovationen markant. Og mere end 80% af ledere prioriterer samskabelse i deres virke.


Hvis du skaber dig et godt netværk, skaber du måske også grobund for massiv innovation, både til dig, din virksomhed og dine samarbejdspartnere.

 

4. Del succeser

Det er på tide, at vi gør op med jantelovsmentaliteten og i stedet deler og hylder vores succeser. Hvis succeshistorier bliver delt og offentligt anerkendt, kan du opleve øget motivation blandt dig og dine medarbejdere. Dine succeshistorier øger også din værdi og dit bidrag til virksomheden.


Rapporter angiver, at over 60% af ledere bliver ansat på deres evne til at uddelegere til og involvere med medarbejdere. Det er altså vigtigt for din virksomhed, at du kan dele arbejdsbyrden og sejrene med dine medarbejdere. Faktisk angiver 9 ud af 10 af lederne, at fastholdelse af nøglemedarbejdere er i fokus; en opgave som bliver markant lettere, hvis medarbejderne oplever succes på jobbet.


Meget af vores evne til at dele succes ligger i virksomhedens kultur. Såvel som at vi skal gøre op med en nul-fejls kultur, skal vi også gøre op med en nul-succes kultur, så vi har plads til at anerkende de sejre, der kommer. Hele 75% af internationale ledere er enige om, at virksomhedens kultur er mindst lige så vigtig som virksomhedens strategi for at få succes.

 

5. Gå ikke glip af nye trends

Som leder står man ofte i et krydsfelt mellem at være generalist og specialist, og skal helst kunne begge dele i samme åndedrag. Men som skrevet tidligere, må du som leder ikke glemme også at udvikle dig og få ny viden. Det er også derfor dette sidste punkt på listen ikke kan undværes.


Den digitale udvikling sker i dag hurtigere end vi kan opfatte, og kan skabe banebrydende forandringer i alle industrier. Men alligevel angiver over halvdelen af virksomheder, at de vil opleve, at de ikke kan følge med den nødvendige teknologi, for at kunne være konkurrencedygtige. Og hele 65% angiver, at det primært er digital disruption, som ændrer reglerne for den branche, de befinder sig i.


Du behøver ikke at kunne forstå alt teknologien og algoritmerne bag trends som Artificial Intelligence, The Internet of Things eller Blockchain, men giv dig selv tid til blot at forstå hvad det er, og hvad det kan gøre for dig. Alt tyder på, at disse vil få stadigt større betydning i fremtiden, så lad ikke din virksomhed gå glip af de fordele, der kan findes i de nye teknologiske muligheder.

 

 

 

 

 

 

close
Hvad kan vi hjælpe med?
ring til os eller udfyld formular
phone
Man-fre: 9-13
+45 98 18 80 00
location_on
Business Institute
Vesterbro 18
9000 Aalborg

Der skete en fejl. Prøv venligst igen senere

perm_identity
mail_outline

Tak for din email.
Vi kontakter dig snarest.

mail_outlineHvad kan vi hjælpe med?