business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

Hanne Scherning Kragkær

Virksomhed: Midsona Danmark A/S (Tidl. Urtekram International A/S)   

Stilling: Senior Strategic Purchaser

Uddannelse: XBA (2017)

 

Hanne Scherning Kragkær er kendt som en person med et stærkt købmandsgen, der altid stræber efter gode resultater. Dog stræber hun også efter ”win-win situationen”, da det er vigtigt for hende, at alle parter opnår værdi ved at arbejde sammen, og at de har en gensidig respekt for hinandens arbejde. Derudover er Hanne en faglig stolt person, som drives af at skabe positive relationer med fokus på ærlighed. Hun kan godt lide at udfordre sig selv, og vil hele tiden gerne lære nye ting. Dette var også en af grundende til, at en XBA hos Business Institute A/S tiltalte hende.  

Læs Hannes historie her: 

Jeg hedder Hanne Scherning Kragkær og jeg er i øjeblikket Senior Strategic Purchaser hos Urtekram International. Jeg har været i virksomheden i knap 10 år, hvor jeg har været med på en rejse, som næsten har fordoblet vores omsætning, og som resulterede i et salg af virksomheden for et par år siden. Jeg startede i virksomheden, fordi jeg var nysgerrig på branchen og de ting, den kunne tilbyde mig, men samtidig også de ting jeg kunne tilbyde virksomheden. Jeg har tidligere siddet som indkøber til Bauhaus varehusene, og her blev jeg nysgerrig på at komme ind i en produktionsvirksomhed for at få den del af indkøbsfaget med også.

Hvorfor XBA og Useful Education?  

Jeg er meget interesseret i, hvilke udviklinger, der sker inden for organisation og ledelse. Inden for indkøbsperspektivet var der ikke nogle konkrete uddannelser, som tiltalte mig, og da jeg de sidste fem år har haft ledelsesansvar, havde jeg lyst til at udfordre mig selv. Jeg faldt for uddannelsen og Useful Education på grund af sammensætningen af modulerne, som foregår over to dage, hvor man får muligheden for at være 100 procent tilstede i et intenst forløb. Jeg blev også tiltrukket af gruppearbejdet og dét at skulle arbejde sammen med andre på tværs af brancher og erfaringer. Dermed var min motivation for uddannelsen både personlig såvel som faglig udvikling inden for flere felter.

Jeg har i den grad fået indfriet det faglige og personlige løft, som jeg havde håbet på. Hos Business Institute havde jeg altid en fornemmelse af, at jeg var opdateret med den nyeste viden inden for ledelse, strategi og forretningsudvikling, samtidig med, at vi, i flere af modulerne arbejdede med det personlige i at være leder.

Jeg har været glad for Business Institutes måde at klare eksaminerne på. Man fik god feedback på alle sine opgaver, hvilket især har gjort, at vi har flyttet os undervejs i undervisningsforløbet og fået den rette vejledning til fremadrettet at have en bredere viden og forståelse inden for området.


Dette betød, at vi kom ud i krogene af forskellige teorier samt artikler, hvilket gjorde det muligt at zoome ind på de personer, som fremlægger det nyeste, indenfor ledelse, i omverden. Dette passede perfekt ind i min hverdag og interesser.

Uddannelsen har været hård i perioder. Jeg synes især, at det kunne være udfordrende i gruppen at få alles skemaer til at passe med hinanden. At arbejde i grupper har både været sjovt, hårdt, svært og personligt udfordrende, men også virkelig lærerigt. Vi fandt til sidst nogle gode løsninger og fik i fællesskab udformet et rigtig godt stykke arbejde.

Jeg kunne tage XBA uddannelsen i anvendelse fra dag ét. Vores første modul var strategi og på trods af, at jeg arbejder med strategi på indkøbsniveau og ikke virksomhedsniveau i min hverdag, var dette med til at give mig et andet perspektiv og en forståelse for anvendelsen i praksis. Jeg kunne se tilbage på en turbulent tid i min virksomhed, hvor vi stod over for opkøb, fusion og forskellige kulturer, med en bedre forståelse for situationen. Derudover fik jeg også en bredere forståelse i forhold til brugen af teorier. Det er mange år siden jeg afsluttede min første uddannelse, og det har således været givende at få nogle teoribriller på, som kunne supplerer det praktiske, jeg sidder med i min hverdag. Allerede efter første modul med teori, kunne jeg direkte gå ud og anvende det, hvilket jeg synes var en rigtig fed oplevelse.

Hvorfor uddannelse hos Business Institute? 

Jeg har flere kollegaer og venner, som har taget lignende uddannelser andre steder, hvor arbejdsformen er anderledes og mere individuel. Der synes jeg bestemt, at Business Institute har den fordel, at man har to dage, hvor man intensivt dykker ned i opgaverne, men også at man altid arbejder i grupper, hvor man får indsigt i de virksomheder ens medstuderende har en interessant viden omkring.

Selve uddannelsesforløbet har været meget lærerigt. Jeg var glad for måden, hvorpå vi fik viden gennem bøgerne, men til undervisningen også kom omkring andre perspektiver, som skabte en bredere forståelse af det pågældende emne. 


Med sin uddannelse i baghånden føler Hanne Scherning Kragkær sig godt klædt på til at træde ind i sit næste job, og hun er nysgerrig på, hvilke fremtidige jobs, hun ikke førhen har haft mulighed for at forfølge, der nu er tilgængelige. Hanne har endnu ikke besluttet sig, men hun kunne sagtens være nysgerrig på at tage en MBA for at udvikle flere kompetencer.

Vi glæder os meget til, en dag, at byde Hanne velkommen i huset igen!

 

Hanne Scherning Kragkær .jpg
Tag kontakt til Business Institute for en
uforpligtende dialog allerede i dag

Tlf. +45 23 40 32 02

Bliv kontaktet

Udfyld kontaktformularen og vi kontakter dig snarest

close
Hvad kan vi hjælpe med?
ring til os eller udfyld formular
phone
Man-fre: 9-13
+45 98 18 80 00
location_on
Business Institute
Vesterbro 18
9000 Aalborg

Der skete en fejl. Prøv venligst igen senere

Din besked indeholdte et forbudt ord

perm_identity
mail_outline

Tak for din email.
Vi kontakter dig snarest.

mail_outlineHvad kan vi hjælpe med?