business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

Azri Rosborg

Stilling: Enterprise Integration Architect

Virksomhed: IBM

Uddannelse: XBA

 

Hvordan er en empatisk, indflydelsesrig leder for dig? Mød Azri, i denne Case Story, og du vil hurtigt finde ud af, at han er en leder, som er opmærksom på sine medarbejdere og har stor fokus på at skabe mening for både ham selv og andre.

 

Hvem er Azri?

Til daglig arbejder Azri som Enterprise Integration Architecht hos IBM. De typiske arbejdsopgaver, som Azri sidder med, omhandler design af IT systemer samt rådgivning af kunder. I disse situationer handler det meget om, hvad kunden ser af værdi i et potentielt køb, og hvordan det kan matche deres strategi og visioner for fremtiden.

 

Passion for forandringsledelse

Både gennem uddannelsen hos Business Institute og i Azris daglige arbejde, er der dukket nye spændende fænomener op som Azri mener, bør udforskes. Forandringsledelse er blandt andet et af de emner som han dagligt anvender.

Azri mener, at forandringsledelse er et vigtigt redskab til at skabe succesfuld forandring. Enhver kan igangsætte en forandring, og man bør i stedet kigge på, hvad der ligger bag forandringen og på denne måde forstå de mekanismer, som kan ændres. Azri udtaler følgende:

IT er forandring, og hvis ikke vi kan få det til at blive en succes, har det en årsag. Det handler først og fremmest om at forstå de individer, som man sidder overfor. Hvad efterspørger de? Og hvordan kan vi sammen skabe den forandring, som skal til for, at det bliver en succes?

Der er en del underliggende mekanismer som man skal forstå, mener Azri. Udover at være menneskekender, er der overordnede mekanismer i organisationen og kulturer, som man bør være opmærksom på. Alene ved at observere kan man, som leder, få et indblik i adfærden. Samtidig er der mulighed for at få et overordnet billede af forskellige grupperinger og magtstrukturer, som opstår enten bevidst eller ubevidst i en gruppe af mennesker. Disse ting er Azri blandt andet meget nysgerrig på, og derfor havde han brug for flere værktøjer til at analysere årsagen bag adfærden. Dette førte til valg af en XBA uddannelse hos Business Institute, som skulle være med til at give Azri en større værktøjskasse i forskellige ledelsessituationer.

 

Pludselig gav det hele mening

Azri manglede teoretisk ballast for at gøre opgaverne mere overskuelige og interessante. Han havde derfor brug for at få at vide, hvilken tankegang der lå bag forskellige beslutninger, og hvordan de forskellige teorier kunne anvendes i praksis.

Pludselig kunne jeg forstå, hvad det var jeg lavede. Det gav mig et stort overskud i hverdagen - hvis jeg havde et stress niveau før, så har jeg det ikke mere.

Azri fortæller, at redskaberne fik ham til at forstå, hvorfor vi hver især reagerer forskelligt i en forandringsproces. Hvad er det, der gør, at én kunde eller medarbejder reagerer anderledes end en anden? Og hvordan formår man at imødekomme forskellige persontyper?

Inden Azri tog en XBA var der fart over feltet, hvilket er meget normalt inden for hans branche, når der er store projekter. Det høje gear bliver nu håndteret anderledes, da han har fået redskaber til at håndtere de forskellige situationer, som han står over for til daglig. I dag har Azri fået mere is i maven og lader samtidig arbejdet ligge, når han er hjemme. Han er hele tiden et skridt foran, fordi han har fået analyseværktøjerne til at skabe det overblik, som han manglede, og derfor har mulighed for at arbejde med en langsigtet plan. 

At lære, at læse hver enkelt medarbejder, og tilpasse kommunikationen, så alle forstår formålet og meningen, har været guld værd, ifølge Azri. Hvis man kan finde ud af at skabe et formål, som alle kan forstå, så kan mange af medarbejderne abstrahere fra småting, som fylder i arbejdet. Ved at ændre fokus fra her-og-nu til at kigge lidt længere frem, bliver der mere fokus på at gøre ’det rigtige’ frem for at spilde tid på petitesser.  

Jeg får en følelse af succes, når jeg ser mine medarbejdere glade. Det er derfor vigtigt, at kunne sætte sig i en andens sted, at forstå hvor han eller hun kommer fra, og hvilken situation vi sidder i. Alt handler om tillid og tilpasning.

Azri fortæller ligeledes, at han er blevet en anderledes leder. Han kan særligt fornemme en anden form for tillid mellem ham og hans medarbejdere, men også fra de kunder som han møder. At kunne sætte sig i et andet menneskes sted og arbejde med konkrete værktøjer til det, har været med til at give ham et andet perspektiv på sit arbejde.

 

Studie, arbejde og privatliv – hvordan hænger det sammen?

At få studie, arbejde og privatliv til at hænge sammen handler, Ifølge Azri om, hvordan man som familie eller par håndterer situationen. Er man god til at give hinanden plads eller kører man bare efter gamle rutiner. Det ligger et vis pres at skulle jonglere med job, privatliv og uddannelse, så derfor mener Azri, at det er vigtigt, at baglandet er overbærende og kan sætte sig ind i, den tid det kræver.

Jeg fik en god samtale med min kone inden jeg gik i gang – nok meget klogt. Samtidig fik jeg talt med Lars Ib om arbejdsbelastning, i perioden, og til sidst fik jeg, i fællesskab med min kone, skabt et overblik og en struktur for, hvordan vores hverdage kom til at se ud. På denne måde var banen kridtet op, og vi vidste begge to, hvordan vi skulle håndtere det.

Azri nævner, at han fik det med fra uddannelsen, som han ønskede - og mere til. Det gode læringsmiljø er særligt noget som han bider mærke i. “Ja, gid man bare kunne hænge ud hos Business Institute, når ikke man var på arbejde”, nævner Azri og griner. Miljøet er karakteriseret af inspirerende mennesker og et utroligt inspirerende miljø, som har fokus på forandring og fremsynede ledere.

 

Konkrete råd fra Azri

Azri kan være yderst konkret, og hans anbefaling til andre, der overvejer at tage en lederuddannelse er ganske simpel:

Træf beslutningen om at komme i gang, for den rigtige tid kommer aldrig.
Hold dig opdateret gennem hele livet, vi skal udvikle os og holde os ajour for at være skarpe som ledere.
Og sidst men ikke mindst; hav nysgerrigheden til at lade dig inspirere, så du ikke støver til.

Azri nævner, at han nu er der, hvor han gerne vil være. Han har ikke behovet for at ændre på de store ting og føler, at han har fundet en god arbejdsplads, hvor fokus ligger det rette sted. Der er god ledelse i form af åbenhed omkring karriere, hvor der er mulighed for at snakke om, hvad man gerne vil opnå og hvilke muligheder, der er for dette i virksomheden. Samtidig har Azri de rette værktøjer med sig i bagagen, som han nu drager nytte af i forskellige ledelsessituationer.

Vi ønsker Azri al held og lykke med hans succes som leder og vi er sikre på, at han nok skal klare sig godt!

Azri Rosborg (1)
Tag kontakt til Business Institute for en
uforpligtende dialog allerede i dag

Tlf. +45 23 40 32 02

Bliv kontaktet

Udfyld kontaktformularen og vi kontakter dig snarest

close
Hvad kan vi hjælpe med?
ring til os eller udfyld formular
phone
Man-fre: 9-13
+45 98 18 80 00
location_on
Business Institute
Vesterbro 18
9000 Aalborg

Der skete en fejl. Prøv venligst igen senere

Din besked indeholdte et forbudt ord

perm_identity
mail_outline

Tak for din email.
Vi kontakter dig snarest.

mail_outlineHvad kan vi hjælpe med?