business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

Michael Steensgaard

Virksomhed: DGI Huset Herning

Stilling: Administrerende Direktør 

Uddannelse: MBA in Leadership Psychology og MBA2 in Corporate Entrepreneurship.

I en tid, hvor den moderne forbruger dyrker deleøkonomien som religion, er flere etablerede brancher udsatte. Uber truer taxaindustrien og Airbnb er med rekordfart blevet verdens største udbyder af logi til den rejsende. At drive en succesfuld forretning i disse omgivelser kræver derfor dygtighed og snilde. Michael Steensgaard har bevist, at han besidder begge dele. Det er altid en fornøjelse, når dygtige mennesker vælger at udvide horisonten hos os på Business Institute.

 

Læs Michaels historie her:

Jeg hedder Michael Steensgaard, og jeg er 46 år gammel. Gennem de seneste 21 år har jeg arbejdet i forskellige ledende stillinger indenfor hotel og rejsebranchen, heraf de sidste ti år som hoteldirektør. Jeg er i tidernes morgen uddannet netop indenfor hotel og restaurationsbranchen, hvor den ene stilling har taget den anden, og da jeg så endte som direktør for ti års tid siden kunne jeg mærke, at jeg manglede noget at bidrage med på et mere akademisk niveau. Derpå tog jeg en akademiuddannelse i ledelse, og efterfølgende en diplomuddannelse i international handel og markedsføring. Det var rigtigt gavnligt, men jeg savnede sparringen med andre erhvervsledere. Dét er hvad mine uddannelser hos Business Institute kunne give.

 

Hvorfor MBA in Leadership Psychology og Useful Education?

Som jeg nævnte før gav diplomuddannelsen mig mange gavnlige ting med i bagagen, men jeg manglede sparring, dialog og inputs fra andre erhvervsledere. Jeg havde en direktørkollega, som studerede MBA hos Business Institute, og hun talte rigtigt varmt om stedet, så jeg sprang ud i det.

En anden motivation for mig var, at efter at have startet en virksomhed op og kommet igennem den første fase, så bliver det igen hverdag. Her begyndte jeg at tænke på, hvordan jeg kunne bringe virksomheden videre til næste fase? Og netop til denne del søgte jeg indspark og erfaringer fra andre erhvervsledere. Hos Business Institute bliver man hurtigt inddelt i teams, som man arbejder sammen med, og det er vanvittigt brugbart. Netop her kunne jeg få den sparring, som jeg gik og savnede.

Jeg var ikke vant til at arbejde i teams, så der var lige en barriere, som skulle nedbrydes. Men jeg vil ikke have været foruden – det giver så meget.

MBA'en har hjulpet mig videre i processen omkring min egen ledelsesstil. Jeg er blevet min egen ledelsesarkitekt, og jeg har fået fokus på de faldgrupper, som min virksomhed står overfor i dag. Jeg er helt klart blevet en bedre analytiker, jeg har fået stærke forretnings- og organisationspsykologiske kompetencer, og så er jeg blevet mere innovativ.


Dette skyldes i høj grad, at de cases, som man arbejder med tager udgangspunkt i ens egen virksomhed. Helt konkret har jeg taget flere handlingsplaner med fra teamarbejdet, som allerede er sat i spil eller som bliver det. Jeg oplever også, hvordan nogle ting viser sig lidt på bagkant af uddannelsen. Vi har måske lært noget i undervisningen, som jeg ikke umiddelbart gik hjem og brugte med det samme, men så pludselig en dag giver en situation mere mening end tidligere, fordi man har fået fat i noget fra undervisningen alligevel.

Min tid hos Business Institute har givet mig mulighed for at reflektere over min ledelsesgerning. Foruden en masse faglig viden er jeg også blevet bedre til at stoppe op og analysere fra et metaperspektiv. Jeg er sågar blevet bekræftet i at være blevet mere tolerant og lyttende som leder, og det er jo bare fedt, når ens omgivelser lægger mærke til sådan noget.      

Gennem uddannelsen MBA in Leadership Psychology er jeg blevet skarpere på, at hvis jeg skal være en bedre leder for mine ansatte, samarbejdspartner for vores interessenter, bestyrelse og så videre, så er jeg nødt til finde baggrunden for, hvorfor de personer tænker og handler, som de gør. Som nævnt tidligere arbejder man teams, og her kan man ikke bare smide chefkortet, hvis man er uenig.

Jeg kan i den grad fremhæve Business Institutes uddannelseskoncept Useful Education; nemlig at du får noget indhold, som virkelig er anvendeligt fra dag ét.

 

Hvordan er Business Institute som sted?

Som direktør hos DGI Huset Herning, er jeg virkelig imponeret over det gode værtskab, som man bliver mødt med hos Business Institute, hvilket særligt fanger mit øje, når jeg til daglig arbejder med en servicevirksomhed. Der bliver skabt et afslappet læringsmiljø med en service helt i top. Det medfører en unik stemning, som tilskynder engagement hos den studerende. Man har lyst til at engagere sig. Jeg oplevede nærmest et tomrum efter uddannelsens afslutning. Jeg savner det input, som undervisningen og de medstuderende gav mig. Jeg har kun topkarakterer til atmosfære, stemning og miljø. Jeg tror ikke, at du får det bedre andre steder.

Business Institute er et sted, hvor eksamensbeviset ikke er det vigtige – det vigtige er, at man som studerende får noget med, der kan bruges i praksis.


Hvorfor uddannelse hos Business Institute?

Man skal læse en MBA hos Business Institute, hvis man søger engagerede undervisere, som kommer med et materiale, der ikke er sat sammen af forældede, støvede teoribøger. Selvfølgelig bliver nogle klassiske teorier bragt i spil, som man af gode grunde ikke kan komme udenom. Underviserne har fingeren på pulsen, de ved hvad der rør sig, og materialet bliver bragt i spil på en nyskabende måde, som jeg tror adskiller sig fra andre MBA-udbydere.

Man lærer at transformere teori til praksis, i mit tilfælde hos DGI Huset i Herning, og man kommer til at færdes i et læringsmiljø, som bare er godt.

Michael Steensgaard har videreudviklet sine kompetencer hos Business Institute, og han nyder stadig godt af det netværk, som blev opbygget gennem uddannelsen. Desuden afsluttede han sin MBA2 in Corporate Entrepreneurship i juni 2018.

 

Michael Steensgaard
Tag kontakt til Business Institute for en
uforpligtende dialog allerede i dag

Tlf. +45 23 40 32 02

Bliv kontaktet

Udfyld kontaktformularen og vi kontakter dig snarest

close
Hvad kan vi hjælpe med?
ring til os eller udfyld formular
phone
Man-fre: 9-13
+45 98 18 80 00
location_on
Business Institute
Vesterbro 18
9000 Aalborg

Der skete en fejl. Prøv venligst igen senere

Din besked indeholdte et forbudt ord

perm_identity
mail_outline

Tak for din email.
Vi kontakter dig snarest.

mail_outlineHvad kan vi hjælpe med?