business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

Mette Ringtved

Virksomhed: Sygehus Lillebælt

Stilling: Oversygeplejerske på afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme & Center for forskning i Hjerne- og Nervesygdomme på Kolding Sygehus

Uddannelse: MBA in Leadership Psychology

 

Læs Mettes historie her:

Jeg hedder Mette Ringtved, og jeg er oversygeplejerske på afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme på Kolding Sygehus, som er en del af Sygehus Lillebælt. Mit arbejde som oversygeplejerske er ikke så meget i ’feltet’ omkring patienterne men er en mere administrativ stilling, hvor drift, strategisk ledelse, personaleledelse og udvikling af behandlingsforløb fylder det meste af min tid.


Hvorfor MBA in Leadership Psychology og Useful Education?

Det var ambitionen om at kunne arbejde målrettet med ledelse bade i det private og offentlige, der gjorde det attraktivt for mig at læse en MBA-uddannelse. Jeg har tidligere arbejdet som leder i det private, og i dag sidder jeg i det offentlige. Hvad fremtiden bringer kan kun tiden vise. Derfor følte jeg, at en MBA i Leadership Psychology kunne give mig en ballast, som vil kunne bruges i begge sektorer.

Oprindeligt havde jeg faktisk tilmeldt mig MBA in Strategic Thinking hos Business Institute, men gennem samtaler med rektor Lars Ib, blev jeg ledt i retning af MBA in Leadership Psychology i stedet. Nu sidder jeg som leder i det offentlige, og her er en del strategier allerede lagt, og derfor består mine opgaver i høj grad af rammestyring. Derfor har jeg bestemt ikke fortrudt, at jeg endte på psykologiholdet, for jeg har brugt uddannelsen på daglig basis siden det første undervisningsmodul.

Mette Ringtved udtaler; "Jeg vil gerne fremhæve netop dét, som det mest fantastiske ved uddannelsen hos Business Institute. Læsestoffet er praktisk anvendeligt, fra det øjeblik du træder ud af døren efter første undervisningsmodul. For mig var det også berigende at få det teoretiske input til min hverdag, da jeg kom med min ledererfaring men ingen reel lederuddannelse".

Første gang man kommer hos BI, er det en hjemlig og hjertevarm stemning, som møder dig. Det er virkelig et topprofessionelt sted. Der er styr på tingene, og man mærker ikke, at der bagved undervisningen bliver drevet en virksomhed, der som alle andre sikkert også har sit at slås med. Det oplever man ikke som studerende.


Meget af indholdet fra modulerne har jeg sporadisk berørt før i forskellige sammenhænge, men det har aldrig været anvendelig på samme måde. Der er så mange praktiske øvelser og refleksioner undervejs i forløbene, som gør dig i stand til at bruge din nye viden med det samme og blive i stand til at genkende mønstre men også forudse tendenser i din organisation.

Mette Ringtved har fået en reflektorisk ballast til sit daglige lederskab. Jeg evaluerer konstant mig selv og mine omgivelser, og det aspekt tror jeg faktisk ikke, at jeg havde fået med fra strategidelen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har lyst til strategidelen – for det har jeg bestemt – men jeg er meget glad for mit endelige valg, som omhandler psykologi. Gennem undervisningen og gruppearbejdet har jeg lært ting, som jeg bruger hver eneste dag. Jeg har fået et analyseapparat, som hjælper mig med at navigere i en kompleks hverdag, hvor det at kunne få mennesker til at præstere hurtigt og effektivt på et højt kompetence- og kvalitetsniveau er afgørende for patienternes sikkerhed og vores fælles succes. Mine medstuderende har været kilde til inspiration og læring. Jeg har fået ledelseskollegaer, som har bidraget til min hverdag, og det skyldes i høj grad undervisningsmiljøet hos Business Institute.

Selve uddannelsesforløbet vil jeg beskrive som meget intenst og samtidig meget afslappet. Det er en spændende og paradoksal oplevelse at læse hos Business Institute, da læringsvolumen på de enkelte fagmoduler er stor, men miljøet og stedet er skruet sådan sammen, at man føler sig tilpas og kan fokusere på uddannelsen. Dette vil jeg fremhæve som virkelig vigtigt, da man med et lederjob har rigelig travlt i forvejen, og derfor er det rart at kommer til et sted, hvor der bare er styr på tingene.

Professionelt set har jeg selvfølgelig brugt min uddannelse – det siger næsten sig selv – men jeg har også kunnet bruge indholdet på et personligt punkt. Mens jeg studerede hos Business Institute lavede jeg et karriereskifte, forstået på den måde, at jeg gik fra at være afdelingssygeplejerske på et hospital til at blive oversygeplejerske på et andet hospital. Det skete både i kraft af, at jeg personligt søgte nye udfordringer, men det handlede også om, at jeg lærte, at den praktiske hverdag jeg befandt mig i ikke var holdbar – hverken for mig eller for organisationen.


Hvordan er Business Institute som sted?

Den bedste måde jeg kan beskrive atmosfæren hos Business Institute på, er med den følelse jeg fik, da jeg havde min sidste dag i huset. Det var virkelig trist at vide, at det var sidste gang. Det var en surrealistisk oplevelse at gå til den sidste eksamen – blive færdig – og ikke være lettet, men nærmere trist over at du ikke skulle komme der igen. Man har været så glad for at komme i huset.

Den teoretiske viden fra studiet var nem at spejle op imod mine erfaringer, hvilket har givet mig evnerne til at reflektere på et højere niveau.


Tag ikke fejl af al rosen – det hele er ikke en dans på røde roser. At tage en MBA hos Business Institute er hårdt arbejde. Du bliver presset og kommer ud af din komfortzone. Men det er al sliddet værd.


Hvorfor lige MBA hos Business Institute?

Du skal læse din MBA hos Business Institute, fordi der ikke er nogen andre, som gør det lige så godt. Der er et særligt læringsmiljø hos Business Institute, som gør, at du hele tiden reflekterer over din egen praksis og på den måde udvikler dig gennem hele forløbet. Jeg har ikke læst MBA andre steder end hos Business Institute, men jeg tror simpelthen på, at den læring du får bliver sat hurtigere og bedre i spil end andre steder. Netop dét øger kvaliteten af din samlede uddannelse, når du er færdig.

Mette Ringtved
Tag kontakt til Business Institute for en
uforpligtende dialog allerede i dag

Tlf. +45 23 40 32 02

Bliv kontaktet

Udfyld kontaktformularen og vi kontakter dig snarest

close
Hvad kan vi hjælpe med?
ring til os eller udfyld formular
phone
Man-fre: 9-13
+45 98 18 80 00
location_on
Business Institute
Vesterbro 18
9000 Aalborg

Der skete en fejl. Prøv venligst igen senere

perm_identity
mail_outline

Tak for din email.
Vi kontakter dig snarest.

mail_outlineHvad kan vi hjælpe med?