business-institute.dk bruger cookies til trafikmåling, optimering af sidens indhold og markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.

Carl Pedersen

Virksomhed: Nordjyske Bank

Stilling: Viceadministrerende direktør

Uddannelse: MBA in Strategic Thinking (2014-2016)

 

Carl er bankmand. Carl er dog ikke den stereotypiske bankmand, som sidder bag en skærm og kværner tal. Carl er en leder. Igennem 16 år har Carl arbejdet i forskellige direktørstillinger i samme organisation. Som leder i Nordjyske Bank sidder Carl med meget ansvar, og der stilles krav til langt mere end indsigt i tal og økonomi. Som leder har Carl et ansvar for sine medarbejdere og for organisationens strategi. Netop derfor har Carl læst en MBA i Strategic Thinking hos Business Institute – så han er bedre rustet til at håndtere ansvaret og de daglige udfordringer.

 

Læs Carls historie her:

Jeg hedder Carl Pedersen, og jeg arbejder som viceadministrerende direktør i Nordjyske Bank på vores hovedkontor i Nørresundby. Det er en stilling, som jeg har siddet i siden december 2015. Før dette har jeg siddet som områdedirektør og afdelingsdirektør i samme organisation. Jeg var nået til et punkt i min karriere, hvor jeg manglede ny inspiration og input oven på det, som jeg havde i forvejen. Herefter begyndte jeg så småt at lede efter et passende uddannelsesniveau og miljø, som kunne give mig lige præcis dét. Der var vel også en lyst til at udfordre mig selv.

Hvorfor MBA in Strategic Thinking og Useful Education?

 

Hos Business Institute oplevede jeg, at færdes i et studiemiljø fyldt med ligesindede mennesker, som kunne hjælpe med til at udvide min horisont.

 

Jeg oplevede at møde andre, som stod over for de samme, eller i hvert fald sammenlignelige udfordringer, og derigennem kunne vi berige hinanden. For mig personligt handlede det ikke om at få et nyt eksamensbevis. Jeg synes på forhånd, at jeg havde rigeligt med beviser, så det vigtigste for mig var at få noget brugbart læring og færdes i et inspirerende miljø.

Jeg læste MBA i Strategic Thinking , men det kunne faktisk lige så godt have være Leadership Psychology. Jeg endte med at vælge Strategic Thinking, da jeg synes, at indholdet af netop denne uddannelsesretning rummede nogle ting, som passede godt til dét, som jeg beskæftiger mig med i dagligdagen.

 

Jeg er dog ret vild med muligheden for at læse en MBA2 og få den psykologiske del med, hvis det en dag bliver aktuelt. Det bliver overskueligt at vælge din MBA retning, idet man ved, at man på et senere tidspunkt kan læse en MBA2 og få en anden vinkel på.

 

Jeg synes, at uddannelsesforløbet var rigtigt fint struktureret. Det er klart, at mange deltagere på sådan et MBA hold har en travl hverdag – både med arbejde og familie. Men jeg synes alligevel, at det gik fint med at finde tid til at få læst. Man bliver god til at prioritere i stoffet og finde de vigtigste pointer. Det handler selvfølgelig også meget om ens eget ambitionsniveau. Det er en god idé at afstemme sine forventninger på forhånd, så man ved, hvor meget der skal lægges i studiet. Det er klart, at skal man have 12 i alt, så taler vi om en stor arbejdsindsats.

For mig at se er det netværk, man får på studiet, et super godt supplement i forhold til det netværk, som man i forvejen har.

 

På studiet møder man mange mennesker fra flere forskellige brancher og forskellige funktioner. Man får indsigt i udfordringer og problemstillinger, som man måske ikke selv har tænkt over eller oplevet før. Mit netværk og min indsigt er blevet forstærket netop grundet den store spredning.

 

Jeg har sammen med resten af gruppen fået en stor fælles erfaringsbase at trække på, og det er kun godt.

Jeg oplevede ret hurtigt at kunne anvende stoffet. Jeg kan huske, at vi startede med Business Model Generation, og den kunne jeg egentlig bare gå i gang med at bruge fra dag ét. Den model er forholdsvis enkel i sin tilgang og kan skaleres, så den ret hurtigt giver praktisk værdi. Den satte helt sikkert nogle tanker i gang på et tidligt tidspunkt.

Jeg har været leder i mange år, men jeg har den indstilling, at man altid kan blive bedre og dygtigere.

 

Idet uddannelsesstrukturen er baseret meget på gruppearbejde udvikler man sig også rent personligt, og ikke kun fagligt. Man står til ansvar over for nogle mennesker, som man ikke kender så godt, og man har en fælles forpligtelse til at gøre et godt stykke arbejde.

 

Overordnet set var der en rigtig god forbindelse mellem teori og praksis. Det fungerer rigtigt godt, at man efter en forelæsning kommer ud og skal bruge teorien på en opgave, så den praktiske anvendelighed bliver tydelig og ikke alt for akademisk og abstrakt. På samme tid er de individuelle undervisningsmoduler forbundet på en god måde, så det stof, man kommer igennem undervejs, hænger fast.

Hvordan er Business Institute som sted?

Der er en super fin atmosfære hos Business Institute. Der er en god mangfoldighed og højt til loftet. Stemningen er rigtig hyggeligt, at det er faktisk ret vigtigt, da man jo kommer til at bruge nogle timer i huset sammen med de andre studerende. Jeg oplevede tilgangen som pragmatisk - på den gode måde. Der bliver ikke spildt tid på ting, som i udgangspunktet ikke skaber værdi.

 

Tilgangen er meget hands-on forstået på den måde, at det stof, som man får ind kan også omsættes og anvendes i praksis uden al for meget besvær.

 

Det er teoretisk, når det er nødvendigt, men til gengæld er det også anvendeligt og forståeligt.

Hvorfor uddannelse hos Business Institute?

Jeg mener, at jeg er blevet en opdateret leder. Jeg er opdateret på, hvad der rør sig rent ledelsesmæssigt, strategisk og teoretisk, hvilket bevirker, at jeg er blevet mere bevidst om, hvordan virksomheden skal agere. På denne måde kan jeg bedre tackle og løse de udfordringer, som jeg står overfor.

 

Carl er godt tilfreds som viceadministrerende direktør i Nordjyske Bank. Carl er ikke i tvivl om, at han karrieremæssigt er, hvor han skal være, og derfor kan han høste frugterne af det arbejde, som han har lagt hos Business Institute gennem de seneste to år. Vi ønsker Carl al held og lykke i fremtiden.

 

Carl Pedersen
Tag kontakt til Business Institute for en
uforpligtende dialog allerede i dag

Tlf. +45 23 40 32 02

Bliv kontaktet

udfyld kontaktformularen og vi kontakter dig snarest